Af Nikolaj Ø. Wagner, Fjordland
Det samlede areal med økologisk og konventionelt bælgsæd til modenhed er ifølge Danmarks Statistik mere en tredoblet siden 2010.
Tørken i 2018 medførte et markant fald i arealet i 2019, men det er gået stærkt frem i de sidste to år. Særligt arealet med hestebønner er årsag til den store stigning, mens ærter ligger på et mere stabilt niveau. Stigningen skyldes reduceret import af udenlandsk foderprotein kombineret med et øget ønske om mere selvforsyning af foderprotein.
Arealet med bælgplanter stiger
Ser vi fremad, er der kun udsigt til, at arealet vil stige yderligere. Det skyldes f.eks, at de danske forbrugere efterlyser flere plantebaserede fødevarer, som gerne skal være baseret på danske råvarer.
En anden faktor, som gør sig gældende, er, at der fra 1. januar 2022 stilles krav om, at der skal være mindst 20 pct. kvælstoffikserende hovedafgrøder i sædskiftet. Det kan både være bælgplanter i renbestand, men også en blanding af korn og bælgsæd samt kløvergræs.
Pas på sædskifte- sygdomme
Med udsigt til, at bælgplanter kommer til at fylde mere i de økologiske sædskifter, er det vigtigt at være opmærksom på valg af art og placering i sædskiftet.
Flere bælgplanter betyder nemlig, at sædskiftet bliver presset, hvilket markant øger risikoen for opformeringen af sædskiftesygdomme. Her er forebyggelse uhyre vigtig, da det kan tage mange år, hvis problemet først er blevet for stort. Ved at dyrke forskellige arter af bælgplanter, øger man dog muligheden for at forebygge jordbårne sygdomme, da de enkelte sygdomme ikke nødvendigvis har samme værtsplanter.
Har man eksempelvis et areal med ærterodråd, kan der går op mod 20 år eller mere, før der igen kan dyrkes ærter, mens hestebønner ikke rammes af den sygdom og derfor godt kan dyrkes. Men der bør stadig være fem år mellem dyrkning af ærter eller hestebønner. Derimod kan lupin godt dyrkes tættere på både ærter og hestebønner. Der kan således dyrkes lupin blot to år efter enten hestebønner eller ærter.
Udbyttemæssigt kan lupin ikke måle sig med hestebønner, men proteinindholdet i lupin er højere, og afgrøden er desuden meget mere tørketolerant end hestebønner. I Fjordland har vi i de senere år set fine marker med lupin med tilfredsstillende udbytter. Det er således vigtigt og muligt at tænke bredere, når der skal vælges afgrøder til kommende markplan.
