Kålbrok i vinterraps. Arkivfoto.»Kålbrok breder sig i Danmark. Vi får hvert år flere og flere meldinger om angreb. Ikke mindst i år, hvor mange har sået tidligt, og det har været lunt. Heldigvis har det været tørt - havde det været vådt, var det endnu værre«, siger landskonsulent Ghita C. Nielsen, Seges.
»Er der smitstof i marken, betyder såtidspunktet rigtig meget. Mange er overrasket over, at en tidlig sået raps kan have meget kålbrok, mens nabomarken med samme sædskifte, men sået 14 dage senere, har væsentligt mindre«.
Smitter videre til foråret
»Kålbrok breder sig mest i efteråret. Når jordtemperaturen falder til 8-10 grader, som vi er på vej mod nu, går smitten i stå. Desværre går den i gang igen til foråret, når jordtemperaturen stiger.
Mange planter, som er blevet angrebet af kålbrok i efteråret, vil først bekende kulør i løbet af vinteren og foråret i form af violette blade og rådne planter. Vi har endnu ikke set de sidste marker med kålbrok«, siger hun.
Omsåning eller ej
»Er der kraftige angreb på hovedroden, er oddsene ikke gode. Planterne er tit gået ud til foråret. Men er kun siderødder angrebet, går det tit bedre end forventet«, siger Ghita Nielsen.
I en undersøgelse af Agrovi blev der i en mark med næsten 100 pct. angrebne planter fundet et udbyttetab på ca. 70 pct. i områder med angreb mest på hovedroden og på 25 pct. i områder med angreb mest på siderødder.
»Der skal rigtig meget til, før man sår en rapsmark om. Især hvis man allerede har kostet meget på den. Det koster jo også at så om. Normalt siger vi, at 15 veletablerede planter pr. kvm i foråret kan give pænt udbytte. Er der kålbrok på siderødderne, er 20 gode planter nok«.
Disse faktorer fremmer kålbrok
»Hyppig raps i sædskiftet er den vigtigste årsag til kålbrok, der kan overleve 18-20 år i jorden. Raps bør derfor kun dyrkes hvert sjette år - hvilket de færreste overholder.
Det næstværste er sennep som efterafgrøde, og spildraps i rapsstub efter høst, der står helt indtil hvedesåning. Dernæst kommer korsblomstret ukrudt, fugtige pletter og lave reaktionstal.
Af mindre betydning er olieræddike som efterafgrøde, med mindre den indeholder mange spildraps og korsblomstret ukrudt«, siger Ghita Nielsen.
»Kalk siges at hjælpe og bør spredes lige før rapsen. Resistente sorter er et must, hvis man vil dyrke raps med meget smitstof i jorden«.
Kommentarer