Udtagning af lavbundsjorde er et af de mest effektive midler på vejen mod at sænke landbrugets kulstofudledning markant inden 2030. Derfor er det også vigtigt, at man som landmand giver sig selv de bedste forudsætninger for at beslutte, om hvordan lavbundsjordene skal indgå i driften, eller om de skal tages helt ud.
Det fortæller Eja Lund, chefkonsulent i Velas’ miljøafdeling, der til daglig rådgiver landmænd om miljømæssige tiltag på bedrifterne.
"Isoleret set er udtagning af lavbundsjorde en god idé rent klimamæssigt. Men om det også rent økonomisk er en god idé for den enkelte, skal man have klarlagt, før man går videre. Og det er de færreste landmænd, der har overblikket over antal hektar lavbundsjorde på bedriften. Derfor er det allerførste skridt i denne proces, at man får kortlagt hvilke marker, der rent faktisk er lavbundsarealer. Derefter kan man bedre vurdere, hvor det potentielt vil give bedst mening at udtage jorden", siger Eja Lund.
Netop udtagning af lavbundsjorde er også et af fokusområderne i et større klimakatalog, Velas har udarbejdet. I kataloget beskrives 20 konkrete løsninger, landmændene kan sætte i søen for at forbedre både bedriftens klimaaftryk og bundlinje.
100.000 hektar skal udtages
Lavbundsjordene er områder, hvor indholdet af organisk materiale er højere end seks pct., hvilket gør dem næsten sorte at se på. Det organiske materiale omsættes, som man kender det fra kompostbunken, der falder sammen, når kulstoffet i det organiske materiale frigives.
På samme måde frigives kulstoffet i det organiske materiale, når lavbundsjordene dyrkes og drænes. Lavbundsjordene står for samlet set næsten en tredjedel af landbrugets kulstofudledning på årsbasis. I Landbrugsaftalen står skrevet, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorde inden 2030.
En modningsproces
I løbet af foråret 2022 åbner der en række tilskudsordninger til frivillig udtagning af lavbundsjorde. Tilskudsmulighederne er forskellige afhængigt af, hvad jorden har været brugt til. Beløbet spænder fra 4.500 kr. som engangsbeløb og op til 82.500 kr. per hektar også som engangsbeløb.
"For nogle landmænd vil det måske give økonomisk mening at udtage en del af lavbundsjordene Eksempelvis hvis arealet år efter år er så vådt i foråret, at arealet ikke kan såes til tiden. Omvendt vil en del marker være svære at tage ud af driften. Det er det, man som landmand skal have en afklaring på, og som man kan få hjælp til hos sin rådgiver", siger Eja Lund og understreger, at man som landmand uden tvivl skal igennem en modningsproces for at kunne se mulighederne i at udtage eller ekstensivere en del af arealerne.
"Det kræver en del modning rent mentalt at skulle ændre anvendelsen af sine jorde. Det kræver nogle gange, at man får talt med nogen udefra om det", siger hun.
Vær et skridt foran
Uanset om man er villig eller ej til at udtage en del af sin jord for at sænke kulstofudledningen i dansk landbrug, så er det vigtigt, at man som landmand tager stilling til spørgsmålet, fortæller Eja Lund.
"Der er ingen tvivl om, at det her er et af de bedste værktøjer til at sænke landbrugets kulstofudledning. Derfor kan man heller ikke komme uden om i hvert fald at have taget stilling til, om hvorvidt man vil tage del i den proces. Det er bedre at være på forkant og have gjort sig nogle tanker, før der kommer en henvendelse fra myndighederne om at deltage i kollektive projekter om udtagning af lavbundsjorde", siger hun.
