Konsulent: Sent forår koster udbytte

For hver dag, der går indtil såning, falder udbytterne. Det skriver AgriNord i en pressemeddelelse.

Rettidig såning er afgørende for vårafgrøderne. Landsforsøg viser, at ultimo marts til primo april er det optimale tidspunkt. Udbytterne bare falder og falder, når sådatoen overskrider den periode.

Det skriver AgriNord i en pressemeddelelse.

"Når man hen i starten af maj, kan man regne med at tabe 9,5 hektokilo, og får man først sået i slutningen af maj, skal man forberede sig på at udbyttet falder med 25,1 hektokilo", siger Flemming Floor Jensen, chefkonsulent for planteavl i Agri Nord.

"Det viser bare, hvor vigtigt det er at komme i gang, så snart det bliver forår. Det koster udbytte ikke at være med fra start", tilføjer han.

Giver store tab

På grund af det sene og særdeles våde efterår blev der sået knap så mange vinterafgrøder som planlagt.
Og det er nu de store arealer med vårafgrøder, der skal sås i stedet for vinterafgrøder, hvor det kommer til at knibe.

"Vårafgrøderne er langsomme til at spire frem, og derefter kan de så se frem til en kort vækstsæson. Det er slemt for vårbyg, og endnu værre for havre", siger Flemming Floor Jensen.

Oveni det sene tidspunkt kommer de strukturskader, der er sket i efteråret.

Nogle afgrøder skal sås om

Der var nogle vinterafgrøder, der slet ikke nåede at komme i jorden, og en del af dem, der blev sået, har haft det hårdt.

De voksede ikke hurtigt nok i efteråret, og så har de langstrakte frostperioder her i foråret taget livet af dem.

"Det, der blev sået for sent, skal sås om. Det er for eksempel raps", siger Flemming Floor.

Han håber nu på både varme og tørvejr.

"Det tegner desværre ikke til, at vi kommer i marken lige i morgen, men nu skal vi altså til at have noget godt vejr, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.