Kornet klarer sig på fed jord: Vi høster 10 hkg mindre - men der er nok til grisene

10 hkg mindre pr. hektar. Det er resultatet af den hidtil høstede vinterbyg og vinterhvede på Dynagro Markbrug i Varnæs ved Aabenraa.

Normalen er 80 hkg i vinterbyggen, 85 hkg i flerårig vinterhvede og 95 hkg i førsteårs hveden. Og efter tørkeforholdene at vurdere er direktør og medejer af Dynagro Markbrug, Martin Lambert Pedersen, ikke helt utilfreds.

»Kornafgrøderne har stået rimeligt, og kernerne er pænt store. Planterne har kunnet klare sig et stykke hen ad vejen med det vand, der var i de JB 7-8-9 jordtyper, vi primært har.

Men selvfølgelig kommer vi til at mangle det korn, vi ellers normalt plejer at producere på arealerne«, siger Martin Lambert Pedersen.

Nul raps og mere vinterbyg

Al dyrket korn fodres op af bedriftens 1.400 årssøer, 50.000 smågrise og 27.000 slagtesvin i Dynagro Svineproduktion. Men selv om udbytterne ikke lever op til det normale, så regner Martin alligevel med at have korn nok til grisene.

»Der skete jo det i efteråret 2017, at vi her ved Aabenraa med landets højeste nedbørsmængde i perioden godt nok fik sået vinterraps på 80 hektar, men det spirede dårligt, og det, der spirede, tog sneglene sig af.

Derfor besluttede vi at droppe rapsen og i stedet så vinterbyg på aralet. Desuden har vi fået 70 hektar  mere jord i 2017, som er tilsået med korn, så vi har større arealer til høst i år, end vi plejer«, siger Martin Lambert Pedersen.

Dog er der endnu en ubekendt, nemlig hvad vårbyggen udbytter med i år. I efteråret 2017 blev der i regnvejret kun tilsået 230 hektar med vinterhvede, der er hovedafgrøden på Dan-agro. Normalt beslaglægger hvede 330 hektar. På 60 af disse hektar er der sået vårbyg og 40 hektar med vårhvede. Og hvad udbytterne bliver her, er Martin spændt på.

Der dyrkes i alt 640 hektar i Dynagro Markbrug, hvor der er tre ejere, Martin, hans far og en kammerat fra landbrugsskolen, Jens. Dynagro Markbrug blev dannet i 2013.

Verdens største mejetærsker

Høsten i år går næsten som en leg. Kornet er tørt, under 15 procent vand, og afgrøderne står op. Det er bare at køre derudad.

Og det gør de i Dynagro. Jens er piloten på mejetærskeren, en Claas Lexion 780, der er verdens største mejetærsker. Med et vingefang på skærebordet på 40 fod æder den sig bare fremad.

Da de prøvekørte den for et par år siden, klarede den 100 hektar på én dag. Der er da også spændt 626 heste foran i motoren fra Mercedes Benz. Derfor kan kornet blive høstet helt rettidigt.

Tidligere havde man samarbejde om mejetærskning med nogle naboer, så der i alt kørte fire  mejetærskere. Det gav en masse logistiske udfordringer. Det er fortid nu.

Korntanken rummer 12.800 l, der tømmes med en hastighed på 130 l i sekundet. Derfor skal der også være kapacitet på de kornvogne, der fragter de gyldne kerner hjem på kornlageret, og i stedets i alt seks  amerikanersiloer, der samlet kan rumme godt 5.000 ton. Herudover er der et planlager på 500 ton.

Hjemkørslen sørger 2 kornvogne for. En på 18 ton og en på 12.

Til at passe de 640 hektar og de 1.400 årssøer med følgende 50.000 smågrise og 27.000 slagtesvin er der ansat 12 på fuld tid og 6-7 på deltid. Da der blev bygget om i 2017, ansatte man selv tre håndværkere i byggeperioden.

Der købes færdigfoder til slagtesvinene, mens søer og smågrise får hjemmeblandet foder. Klimagrisene får tørfoder, mens søer og slagtesvin får vådfoder.

De 1.400 årsøer præsterer 35 grise pr. årsso. At der nu er kapacitet nok i den ombyggede klimastald gør, at fravænningsalderen er fleksibel omkring 7 kg.

I klimastalden er tilvæksten på 530 g dagligt, og foderforbruget på 1,7. Grisene vokser her fra 6,5 kg til 31 kg på 47 dage. 1,2 procent dør undervejs.