Det varme efterår har givet gode vilkår for bladlus, der har spredt virussen havrerødsot.
Derfor har mange landmænd måttet så deres vinterbygmarker om til vårsæd. Det giver - ifølge Gefion - et udbyttetab på landsplan i vintersæden, måske op til 20-30 pct.
Et andet problem er mangel på kvælstofkvote som følge af omsåning, fastslår Jens Ole Pedersen, planteavlschef ved Gefion.
Kvælstofkvoten er større på vintersædsarealerne end på marker, der omsås til vårbyg. Vintersæden har været gødet færdig, inden symptomerne kunne ses i marken. Derfor er der med de gældende regler tale om en overgødskning, som man ikke har kunnet forudsige.
Med de gældende regler har mange landmænd udsigt til at blive ramt af en overgødskningssag, da det er kvoten fra den omsåede afgrøde som skal gælde i gødningsregnskabet. Dermed risikerer landmanden bøder.
"Der gives ikke en generel dispensation. I stedet skal den enkelte landmand søge om at kunne få dispensation til en højere kvælstofkvote. Dette koster honorar til en konsulent, og svaret ses ofte først længe efter at afgrøden er høstet," skriver Gefion i en pressemeddelelse.
Landbrugets videncenter, Seges, har først i maj henvendt sig til NaturErhvervsstyrelsen og søgt dispensation til at kunne beholde kvoten på den afgrøde, som oprindelig stod i markplanen. Der er nemlig større kvote til vinterafgrøder. Seges har endnu ikke modtaget svar fra NaturErhvervstyrelsen.
"Det er uholdbart at vi i Danmark har så stive at kvælstofkvoter, hvor man på ingen måder tager hensyn til, at afgrøderne dyrkes under klimaforhold som landmanden ikke selv kan styre. Vi har før hørt argumenter fra NaturErhvervstyrelsen om, at de ikke kunne give dispensation, fordi den opståede omsåning skyldes ”dårligt landmandsskab," udtaler Jens Ole Pedersen fra Gefion.
"Man kunne håbe at Naturerhvervsstyrelsen for en gang skyld kunne give en hurtig og positiv tilbagemelding på at kunne beholde kvælstofkvoten på den først såede afgrøde. For en gangs skyld være imødekommende og hjælpe landbrugserhvervet," foreslår han.
Faktaboks
Symptomerne på havrerødsot kommer i foråret og ses først i vinterbyg, som er tidlig i vækst og mest følsom. Symptomerne ses senere i hvede, rug og triticale. Symptomerne er lyse planter, vinrøde bladspidser, dværgvækst af variende grad. Angrebene er fra få cirkelformede pletter på under en kvadratmeter til større områder, hvor smitten er udbredt på stort set alle planter.
Kommentarer