Landmand: Grynhavre skal sås så tidligt som muligt

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, december 2020

Havre kvitterer for at blive dyrket på god jord, og så skal den sås tidligt.

Det er de to vigtigste pejlemærker for Lars-Ole Hjorth-Larsen, Bornholm, når han dyrker havre til gryn.

I 2019 dyrkede han 46 hektar på kontrakt med DLG. I 2020 øgede han arealet til 110 hektar.

Havren afregnes til foderbygpris plus et tillæg på 15 kroner pr. hkg. Med udbytter på 75 hkg pr. hektar i 2019 og 80 hkg pr. hektar i 2020 giver det en bedre bundlinje end dyrkning af vårbyg.

Havren er nemlig ifølge Lars- Ole Hjorth-Larsen mere dyrkningssikker end vårbyg på god jord. Derudover er havre en nøjsom afgrøde, der konkurrerer godt mod ukrudt.

Havren er tilmed let at høste, og nok så væsentligt så sanerer den for de sædskiftesygdomme, som kan reducere udbyttet i vinterhvede.

Dyrkes på kontrakt

»Jeg dyrker havren på kontrakt til DLG. Blandt betingelserne er, at jeg ikke må vækstregulere afgrøden, ligesom jeg ikke må visne den ned med glyphosat inden høst. Derudover er der krav til rumvægten«, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Rumvægten kan blive for lav, hvis afgrøden danner for mange grønskud eller går tidligt i leje.

Tidlig såning sikrer, at havren når at etablere et godt rodnet inden de tørre forhold, som ofte optræder på Bornholm i det tidlige forår, sætter ind. Dermed minimerer tidlig såning risikoen for grønskud. Derudover skal tilførslen af gødning tilpasses, så havren ikke går i leje.

Derfor sår Lars-Ole Hjorth-Larsen havren så tidligt i foråret, som det lader sig gøre - og på god lerjord.

Han har da også fået al havren godkendt til gryn i både 2019 og 2020. Bliver havren ikke godkendt til gryn, skal man indstille sig på, at afregningsprisen kan blive meget lav.

Stigende forbrug

I 2020 blev der dyrket knap 75.000 hektar havre i Danmark. Det er vanskeligt at få præcise tal for, hvor mange af de 75.000 ton havre, der blev brugt som grynhavre, men arealet med grynhavre har været stigende i de senere år.

Det skyldes gode afsætningsmuligheder, og at danske møller helst vil anvende havre af dansk oprindelse til deres grynproduktion.

Møllerne ved nemlig, at danske landmænd kan producere korn af god kvalitet. Samtidig er der meget stor fokus på fødevaresikkerhed, hvor det i stigende grad bliver muligt at sikre en fuld sporbarhed fra jord til bord.

DLG arbejder på, at der i fremtiden kan opnås en merpris for grynhavre fra Bornholm.

Det skal ske ved, at DLG via et netværk af lokale vejrstationer kan dokumentere, at havren på Bornholm bliver dyrket under vækstforhold med flere solskinstimer end i resten af landet. Netværket af vejrstationer er etableret, men endnu er bornholmer-konceptet ikke gearet, så både møller og landmænd kan opnå en ekstra merpris for grynhavre dyrket på Bornholm.

Gode udbytter

»Min erfaring er, at havre er en langt mere sikker afgrøde end vårbyg. Tilmed kræver den et meget lavt input af gødning og planteværnsmidler«, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Han udbringer forsuret gylle, så snart det kan lade sig gøre efter 1. februar, og pløjer gyllen ned. Herefter ligger marken urørt fra der fældes, og der skal sås.

»Den tidlige pløjning bidrager til at varme jorden op, så vi kan så havren tidligt. Det er vigtigt«, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.Han placerer 25-30 kg kvælstof pr. hektar i forbindelse med såning.

Havren konkurrerer godt mod ukrudt. Forbruget af planteværnsmidler begrænser sig derfor til 0,4 liter Mustang Forte pr. hektar samt en enkelt sprøjtning mod svampesygdomme.

Er der trips og lus, skal de bekæmpes, ligesom man skal være meget opmærksom på manganmangel, da havre er den afgrøde af alle, der er mest følsom overfor manganmangel.

God forfrugtsværdi

Selvom Lars-Ole Hjorth-Larsen er glad for at have grynhavre med i sædskiftet, så lægger han ikke skjul på, at havre bundlinje-mæssigt ikke kan konkurrere med vinterhvede, vinterraps og rajgræs til frø.

Han har dog besluttet, at han ikke vil dyrke 2. års hvede og kun vil have raps hvert femte år. Det stiller krav til sædskiftet.

Havre har en forfrugtsværdi, som næsten er på linje med raps, og havre er mere dyrkningssikker end hestebønner og ærter.

Med et udbytteniveau på over 90 hkg pr. hektar i vinterhveden, regner Lars-Ole Hjorth-Larsen derfor med, at havren øger udbyttet i vinterhvede med 5-6 hkg pr. hektar.