Harry Sørensen på en af de marker, hvor han i efteråret såede vinterhvede. Foto: Lars Kelstrup.
En usædvanlig våd vinter og mere end 150 mm nedbør i februar har givet store søer på Harry Sørensens marker.Billede 1 af 2
"Jeg havde planlagt at så 33 hektar vinterhvede. Det våde føre i efteråret gjorde dog, at jeg kun fik sået 24 hektar", siger Harry Sørensen fra Aulum.
Dengang var han træt af, at han ikke fik sået så meget vinterhvede som planlagt.
Ærgrelsen har dog fortaget sig en smule. Det våde vejr har nemlig været usædvanligt hårdt ved vintersæden.
For Harry Sørensen betyder det, at han allerede nu kan konstatere, at en tredjedel af vinterhveden skal sås om.
Nogenlunde samme billede tegner sig hos de landmænd, som han såede for i efteråret.
Ud af de i alt 200 hektar vintersæd, han såede, vurderer han, at ca. 20 pct. skal sås om.
Enorme mængder vand
"I vores område trak høsten sidste år ud. Det gjorde, at en del af vintersæden blev sået forholdsvis sent og i såbed, der nogle steder var rigeligt våde", siger Harry Sørensen.
Han har selv en mark på ni hektar, hvor han fik sået i et fornuftigt såbed. Lige efter såning kom der dog en kraftig byge. Det gjorde, at en del af kernerne rådnede.
Siden har de store mængder nedbør lavet skyllerender og søer, så stort set hele marken skal sås om.
"Det er første gang, at vi har oplevet, at vandet ikke kan trænge væk fra veldrænede arealer. Hvis man så arealerne fra oven, er jeg sikker på, at man kan se, at drænene ganske enkelt ikke kan følge med til at lede vandet væk", siger Harry Sørensen.
Dyr omsåning
"Omkostningerne til udsæd og såning i efteråret koster ca. 800 kroner pr. hektar. Dertil skal lægges omkostninger til ukrudtsbekæmpelse på de marker, hvor det kunne lade sig gøre i efteråret", siger Harry Sørensen.
Han regner derfor med, at omsåning af vinterhvede koster rundt regnet 1.000 kroner pr. hektar.
Dertil kommer, at udbyttet i vårbyggen er et par ton lavere end i vinterhvede.
Derfor kan omsåningen og det reducerede areal med vinterhvede betyde, at han efter høst skal købe korn for at have nok til slagtesvinene.
Det, at han fodrer kornet op i egen besætning, er dog en fordel i forhold til, at han ikke skal bekymre sig om blandkorn i de områder, hvor han vælger at iså vårbyg i en tynd plantebestand af vinterhvede.
Kommentarer