Landskonsulent: Misvisende brug af tal for kontrol af sprøjtemidler

I dag skriver dr.dk en historie om, at hver sjette landmænd i NaturErhvervs pesticidkontrol i 2012-2014 blev taget med ulovlige sprøjtemidler.

Hos Seges bestrider man ikke statistikken, men kan ikke genkende billedet af, at landmændene i stigende grad benytter sig af ulovlige sprøjtemidler.

Landskonsulent hos Seges, Jens Erik Jensen har set de tal, som DR selv bruger som baggrund for deres historie, og han hæfter sig ved, at langt størstedelen af de anmærkninger, som landmændene i kontrollen fik for at have ulovlige sprøjtemidler, handler om produkter, der indtil for et par år siden har været lovlige at bruge.

Ens produkter - den ene er ulovligt

Ud af det 116 overtrædelser som NaturErhverv fandt i 2014 handlede det i 96 tilfælde om 'besiddelse af ulovligt dansk middel', der har haft en godkendelse.

"Det er produkter, der tidligere har været lovlige i Danmark, og måske stadig er det, men hvor bagateller gør, at det er blevet ulovligt i den emballage, det står i,” siger Jens Erik Jensen.

Han nævner som eksempel insektmidlet Cyperb 100, der tidligere blev produceret af et dansk firma, men i dag er rettighederne overtaget af et fransk firma. Derfor har produktet fået nyt registreringsnummer.

Så selv om dunkene ligner hinanden til forveksling, og insektmidlet er godkendt til nøjagtig den samme anvendelse som tidligere, så er de dunke med det gamle registreringsnummer i dag ulovlige og vil give en bøde.

"Det er den slags sager, som er de hyppigste kilder til sanktioner ude hos landmændene. Og der skal nærmest en ekspert til for at kunne se forskel. Det er en teknikalitet, der gør det ulovligt at bruge," siger Jens Erik Jensen.

Produktet til venstre har reg.nr. 49-95 og har siden den 2. september 2012 været forbudt at opbevare og anvende for landmanden. Ved en kontrol vil det give bødestraf og bidrage til NaturErhvervstyrelsens negative statistik. Billedet er taget hos en landmand. Foto: Hanne Pontoppidan fra Centrovice. 

Massive ændringer i 2012

Indtil 2012 var det lovligt for landmændene at blive ved at bruge sådanne produkter.

"I princippet kunne landmænd bruge den samme dunk sprøjtemiddel i 40 år, bare den var godkendt, da han købte den. Så det er blevet svære for landmanden at holde styr på, hvornår noget, der i princippet er lovligt at bruge, alligevel er ulovligt for at ham at have stående," siger Jens Erik Jensen.

Derfor forholder han sig også kritisk til vinklen i DRs artikel, især fordi artiklen kun bruger tal fra årene efter, at reglerne på området blev betydeligt strammet og ændret, og uden at forklare, at mange af overtrædelserne handler om teknikaliteter.

"Jeg synes, det en misvisende måde at bruge tallene på," siger Jens Erik Jensen. 

Alvorlige overtrædelser skader erhvervet

At overtrædelserne finder sted, mener han dog grundlæggende er en dårlig sag for erhvervet. Det er nemlig landmandens ansvar at sikre sig, at der ikke er ulovlige sprøjtemidler på bedriften.

"Statistikken viser jo også, at der i otte tilfælde blev fundet ulovlige udenlandske sprøjtemidler, og selvom det kun drejer som om én procent af kontrollen, så er det stadig én procent for meget og kan bidrage til at give landmænd et dårligt ry. Jeg betvivler dog, at der er en reel stigning i antallet," siger Jens Erik Jensen.

Han har til dagligt ansvaret for appen Kemitjek, som Seges lavede i forbindelse med lovændringen i 2012, og oplever at landmænd flittigt bruger appen til at tjekke stregkoder, men at det er svært at nå ud til alle landmænd med den rette information.

"Det er ikke noget problem at nå ud til de mange landmænd, der er topprofessionelle og skarpe, men de landmænd, der ikke deltager i møderne i landboforeningen eller får rådgivning er sværere at nå. Vi kan ikke gøre andet, end at blive ved med at prøve og forsøge at nytænke vores faglige information," siger Jens Erik Jensen.

Han foreslår blandt andet en løsning, hvor leverandørerne af sprøjtemidlerne kunne tilbyde at tage ulovlige og gamle produkter med til destruktion.