Mange CA-landmænd eksperimenterer med mindre kemi - brug for flere forsøg

De fleste landmænd, der praktiserer conservation agriculture (CA), stopper helt eller delvist med at sprøjte imod skadedyr med den begrundelse, at det skader vigtige nyttedyr i marken - og at sprøjtning i bund og grund ikke er nødvendig, når man har mange nyttedyr. 

Nyttedyrene parasiterer nemlig på markens skadedyr, og er derved med til at bekæmpe dem. For eksempel lever nyttedyr som mariehøns, snyltehvepse m.fl. af bladlus.

Endnu har jeg til gode at høre om nogen CA-bedrifter, hvor det er gået rigtig galt at undlade skadedyrssprøjtninger. De er der muligvis - men det virker ikke til at være i ret stort tal.

Kan andre også spare skadedyrssprøjtninger

Vil andre landmænd så ikke bare kunne gøre det samme - og dermed spare på udgiften til de dyre skadedyrssprøjtninger?

Det er nok tvivlsomt. For CA-driftsformen uden pløjning, harvning og anden mekanisk forstyrrelse af jorden, begunstiger nyttedyrene. Det samme gør CA-landmændenes massive mængder af organisk stof og planterester.

Derfor vil der være mange flere nyttedyr på en CA-mark end i en pløjet mark. Og når nyttedyrene er i stort antal, vil de også have en meget større bekæmpelseseffekt på skadedyrene i marken.

Den samme effekt opnår landmanden med ploven efter alt at dømme ikke. Derfor kan det her være risikabelt at droppe de absolut nødvendige skadedyrssprøjtninger.

På den anden side - hvis man er i tvivl, om man skal foretage en skadedyrssprøjtning, fordi rentabiliteten ligger på vippen - ja, så bør det komme nyttedyrene til gavn.

For der er ingen tvivl om, at nyttedyr har en effekt på skadedyr. Det kan CA-landmændene skrive under på.

Svampesprøjtninger skader også

Et andet sted hvor jeg ofte oplever, at CA-landmændene holder lidt igen i forhold til andre landmænd, er i svampesprøjtningerne. Det skyldes bl.a., at svampesprøjtninger skader jordens ligevægt af gavnlige naturlige svampe og bakterier, som er højt værdsat i CA-driftsformen.

Især mycorrhiza-svampen er vigtig, fordi den binder jordens partikler sammen, så jorden bliver mere stabil - og samtidig har en symbiose med visse plantearter, som den skaffer næringstoffer og vand, så de får større rodnet.

Jeg kender flere CA-landmænd, som ikke længere forsikringssprøjter mod svampe i raps - og som også er begyndt at skære én eller måske endda to svampesprøjtninger af i vinterhveden - som ellers er en af de afgrøder, hvor svampesprøjtninger giver et stort nettomerudbytte.

Brug for mange flere forsøg

Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved.

Hvad er for eksempel konsekvensen for CA-landmændene, når de dropper en eller flere anbefalede svampesprøjtninger eller skadedyrssprøjtninger?

Koster det dem - eller gavner det dem på bundlinjen og i det samlede billede - og på længere sigt?

Hvor hårdt kan de gå til værks - uden det koster for meget? Og vil de også kunne spare på ukrudtssprøjtninger, fordi de sår direkte i efterafgrøder, der skærmer for fremspiring af ukrudt? 

Hvad med kvælstof og andre næringsstoffer - som nogle CA-landmænd også er begyndt at skære lidt i? 

Kort sagt - hvad betyder alle disse tiltag for udbyttet - og for bundlinjen?

Mange vigtige spørgsmål trænger sig på i denne nye klima- og miljøvenlige dyrkningsform, som mange landmænd bliver mere og mere interesseret i.

I dag bygger konsulenternes anbefalinger om sprøjtning og gødskning i høj grad på forsøg udført i pløjet eller harvet jord. Men kan de overhovedet overføres til dyrkning i urørt jord?

Jeg synes, der er mange grunde til at sætte meget mere massivt ind med forskningskroner til CA-forsøg, end vi gør i dag. Vi skal tænke anderledes. Vi har brug for at afdække alt det, vi ikke ved om Conservation Agriculture. Vi har brug for at blive meget klogere på, hvor langt vi kan gå, og hvor stort potentialet er.

Hvis CA kan ende med at blive en mellemform mellem konventionel og økologisk dyrkning i forhold til brug af kemi og gødning - men med de samme udbytter som i det konventionelle planteavl og en bedre klima- og miljøprofil - ja, så tegner potentialet stort.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.