Prosulfocarb-problematikken er alvorlig for de avlere, der får partier af frugt og grønt kasseret. Derfor har Seges lanceret en ny handlingsplan, der skal eliminere prosulfocarb på frugt og grønt. Arkivfoto: Jens Tønnesen.De seneste ugers megen medieomtale af »giftregn« med pesticider over økologiske producenters frugt og grønt savner proportioner. Det mener landskonsulent i ukrudt, Jens Erik Jensen, fra Seges.
Debatten har især fokuseret på aktivstoffet prosulfocarb i ukrudtsmidlet Boxer m.fl.
»Medierne har spillet kraftigt på befolkningens frygt og ukendskab til mulige effekter af dette nedfald med regnen. Historierne har været ledsaget af forbrugsdata for prosulfocarb. Og kædet sammen til en historie, som antyder, at ”giftregnen” er størst i kommuner, der bruger meget prosulfocarb, for eksempel Odder (på grund af god jord med meget vintersæd). Det er mildest talt misvisende,« siger han.
Grænseværdi er ikke det samme som giftighed
EU har meget restriktive grænseværdier for restindhold af pesticider i fødevarer. Hvis et aktivstof ikke er godkendt i en afgrøde, sættes grænseværdien meget lavt for at signalere, at det er uønsket. I praksis ofte til detektionsgrænsen, som er den laveste mængde, man kan påvise. Og da analysemetoderne bliver bedre og bedre, flyttes grænsen hele tiden nedad.
»I æbler er detektions- og grænseværdi for prosulfocarb 0,01 mg/kg. Kan det måles, må fødevaren ikke sælges, selvom indholdet er langt under et sundhedsmæssigt acceptabelt indtag,« siger Jens Erik Jensen.
Har lav giftighed
Miljøstyrelsen har i 2013 vurderet prosulfocarb og fornyet godkendelsen af ukrudtsmidler med prosulfocarb til 2018. De betragter ikke aktivstoffet som en trussel mod miljø eller sundhed selv ved fuld dosering, som sjældent bruges i praksis.
»Alle fund af prosulfocarb på fødevarer er vurderet af Fødevarestyrelsen, som i alle tilfælde har konkluderet, at der ikke er grund til nogen sundhedsmæssig bekymring. Det acceptable daglige indtag af prosulfocarb, som et menneske kan indtage hver dag i hele sit liv uden sundhedsrisiko, er på EU-niveau fastsat til 0,005 mg pr. kg legemsvægt pr. dag. Så en voksen person på 65 kg kan indtage 32,5 kg æbler forurenet op til grænseværdien hver dag i hele sit liv, uden at det ifølge myndighederne udgør en sundhedsmæssig risiko. Så sikkerhedsmarginen er meget stor,« siger Jens Erik Jensen.
Giftregn ikke årsag
Ordet ”giftregn” vækker uro. Men afsætning af prosulfocarb via nedbør på to danske målestationer er langt under, hvad der er fundet på æbler. Så der må være andre forklaringer.
»Langt den største kilde til at finde pesticider, hvor de ikke er godkendt, er afdrift. De små dråber fra sprøjten bliver med vinden ført over på nabomarker og afsat der. Men det kan landmændene gøre noget ved. Derfor har Seges netop lanceret vores tredje handlingsplan, der skal eliminere fund af prosulfocarb på frugt og grønt. Vores hovedfokus er brug af rigtige dyser og korrekt sprøjtetidspunkt på dagen, hvilket også øger effekten af prosulfocarb. Et andet vigtigt tiltag er nabodialog og -hensyn. Vi er ved at lave kort, som viser følsomme arealer,« fortæller Jens Erik Jensen, der kan se, at handlingsplanerne har virket. Der er nemlig færre fund end før (12 i 2013, 1 i 2014 og 4 i 2015), selvom der nu laves mange flere analyser for prosulfocarb.
Faktaboks
Vi udsættes for meget andet via nedbøren
- Skyer og regnvejr respekterer ikke landegrænser. Så forbud mod prosulfocarb i Danmark er ikke garanti for, at man undgår »giftregn«.
- I Sverige ses afsætning af pesticider med regn fra Spanien via strømninger i atmosfæren. Og på isbjørne i Alaska kemi fra TV.
- I Danmark analyseres for N, P, S, tungmetaller, ozon og organiske for- bindelser (bl.a. pesticider), som afsættes med nedbøren. Der ses meget større afsætning af nitrophenoler (fra industri og udstødningsgas) end prosulfocarb. Det er umuligt at undgå i fødevarer.
Kommentarer