Mistede selv fingerstump - her er råd til beholde livet i høsten

Han mangler selv en stump finger. Hans Thostrup – der som teknisk rådgiver for LMO er kendt revser af landmænds manglende sikkerhed – var tilbage i firserne, hvor han var i slutningen af tyverne, i færd med at sætte en kniv på plads i et skærebord.

Da han hev kniven på plads, mærkede han et snit fra en anden kniv. Da han fik hånden ud, manglede det yderste af ringfingeren.

”Hvis jeg havde haft handsker på, var det nok ikke sket, men jeg spiller alligevel 2. violin derhjemme, så det gør ikke så meget,” siger Hans Thostrup i spøg.

Baggrunden for dette interview er dog alvorlig. I lyset af to alvorlige mejetærskerulykker på blot to dage, har vi ringet til ham for at få hans råd til at undgå dumheder i høsten.

Stress øger risikoen

Årets høst – med det ustadige vejr - er indtil videre kendetegnet ved travlhed.

”Man kan se de mørke skyer derude, og for fanden man har travlt så,” siger Hans Thostrup.

”Al statistik viser, at stress er med til at forværre risikoen for ulykker med mindst faktor tre. Nogle undersøgelser viser, at det er med faktor fem. Når man er stresset, tænker man ikke klart.”

Hold hovedet køligt og vær udhvilet

”Nu har det ikke været så varmt i år, men det kan det blive til august, når høsten starter rigtigt. Mange af os tænker sløvt, når det bliver varmt og ikke får nok væske.”

”Træthed sløver, og klimaanlæg skal endelig virke i dag. Det holder hovedet koldt. At køre med GPS er aflastende, så kan man bedre holde til at køre mange timer. Det er jo ikke uden grund, at der er køreskiver i lastbiler og busser. Og jeg må sige, at det er begrænset, hvor mange ulykker, der er med busser og lastbiler i forhold til, hvor mange der er.”

Alkohol er bandlyst

”I mine unge dage kom jeg ud et sted, hvor man altid blev tilbudt en øl. Det lå i et kvietrug og var dejlig køligt. Jeg blev så beruset, at jeg ikke kunne køre, fordi jeg havde drukket for lidt vand, spist meget lidt og fået for meget alkohol. Alkohol og arbejde hører ikke sammen, især ikke i varme.”

Hav udstyret i orden INDEN høst

”Et rigtig godt råd handler om vedligeholdelse. Man skal ikke køre ud og så først vedligeholde, når det er gået i stykker. Få skrevet ned undervejs, hvilke ting der skal klares inden næste høst. Det mindsker omkostningerne til vedligehold og gør risikoen for ulykker betydeligt mindre. Ikke alle har vinterbyg, så nogle kan stadig nå det.”

Hav sædekontakt og sluk mejetærskeren

”Det gode råd er – selvom der er travlt – at få skidtet slukket.”

Mange ulykker sker ved, at skærebord eller mejetærsker pludseligt går i gang. Nogle mejetærskere har sædekontakt. Lad være med at slå den fra, siger Hans Thostrup.

”Man tror måske, at en kobling er slået fra. Så går man ned til skærebordet og slår en sten fri. Så går det i gang. Det er altså en slem forskrækkelse og kan få fatale hændelser,” siger Hans Thostrup.

”Ligesom på græsslåmaskiner og minilæssere bør der være en sædekontakt, i det mindste til skærebordet. Jeg kender en, der sad på en minilæsser, der gik på en sten, så han røg ud foran og blev kørt ned. Selen havde han ikke på og sædekontakten var slået fra. Sikkerhedsordningerne skal bare virke. De er ikke til, for at de skal være til ulejlighed, men for din sikkerheds skyld.”

Stol aldrig på teknikken – tag nøglerne ud

”Det er ikke nok bare at slukke mejetærskeren. Den kan gå i gang af sig selv.”

Inde i kontakter og håndtag sidder eksempelvis en fjeder, der kan være defekt. Så kan skærebordet pludseligt sætte i gang, hvis mejetærskeren er tændt.

Andre gange kan der ske uheldige hændelser. Et eksempel, han har, var en børnehaveklasse, der var oppe i en slukket mejetærsker. Pludseligt sætter den i gang med et ordentlig drøn. Et barn stod på speederen, et andet drejede nøglen.

En anden gang mistede en landmand livet i et vådfodringstank, hvor omrøreren automatisk gik i gang.

”Konen stod ved siden af og kunne ikke få skidtet slukket,” fortæller Hans Thostrup.

”Det kan være pinligt at tage nøglerne ud over for en kollega, men hvis man har med el at gøre, kan man aldrig være sikker. Det samme gælder, hvor man er ved at reparere noget ved en mejetærsker, og en anden uhensigtsmæssigt kan starte den.”

Skift ikke pilot i fart

Hvis man har rigtig travlt, kan nogen finde på at skifte kørende. Lad være, siger Hans Thostrup, som for nogle år siden oplevede, at en landmandsfamilie skiftede i fart. Den ene røg af stigen og ned under hjulet og blev kørt ihjel.

Rengør udstyret

”Daglig rengøring i høst er absolut en nødvendighed. Det kan både være årsag til brand, og så kan skidt, der sidder rundt omkring, øge ulykkesfrekvensen.”

Hans Thostrup advarer om, at der er flere eksempler på folk, som fjerner noget, der sidder fast og mister fingre eller større legemsdele.

Rengør ruderne og vær opmærksom hele vejen rundt

Mejetærskere er store maskiner, og det kan være svært at orientere sig.

”Børn er kørt ihjel pga. ringe udsyn, så opmærksomheden skal være stor. Der er forskel på udsynet, om ruderne er rengjort eller ej.”

Vær tydelig over for kollegaen

Når der er flere ved maskinerne, skal man altid kommunikere klart og tydeligt, pointerer Hans Thostrup, så man ikke uforvarende udsætter hinanden for fare.

Hav mobilen på dig

”Man skal altid have mobilen med som beredskab og ring hellere 112 en gang for meget end for lidt. Vi har eksempler på folk, der har reddet livet ved at kunne bruge mobilen. Samtidig er et godt råd af få 112App installeret, så redningskorpset ved, hvor du er, og vi slipper for Svinkløv Badehotel-farcen.”

Stol aldrig på din erfaring

Det er måske oplagt at tro, at unge, uerfarne landmænd har højst risiko for at komme til skade. Men faktisk sker mange arbejdsulykker i landbruget blandt ældre landmænd.

”De er vant til arbejdet og har udført det i 30 år, og så kan man nogle gange stoppe med at tænke sig om. Så sker ulykkerne. Samtidig bliver reaktionsevnen ikke hurtigere med alderen, så man sætter lid til, at man kan reagere med en hurtighed, som er væk nu.”

Undersøgelser viser, at risikoen er større for deltidslandmænd, men faktisk sker de fleste arbejdsulykker blandt fuldtidslandmænd, som der jo også samlet set arbejder i flere timer.

Går aldrig med ringe

Og hvad så med Hans Thostrup selv? Er han blevet klogere? Ved siden af arbejdet for LMO udfører han stadig landbrugsarbejde. Han tager alle forholdsregler.

Han går aldrig med ringe.

”For der er flere eksempler på folk, der har fået fingeren hivet af,” siger Hans Thostrup.

Og han bruger altid beskyttelse foran øjnene og støvmaske, når det er nødvendigt.

”Der var en, der mistede en nyre efter arbejde i en korngrav, fordi støvet var giftigt, og flere har oplevet at have haft ondt i ryggen ved nyrerne, fordi de har gjort et eller andet, der belastede nyrerne.”