Nu bliver det dyrt at forpagte 

I 2021 er den gennemsnitlige pris på byg steget med 29 pct. og hvede med 18 pct., viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Tallene, der udtrykkes ved kapitelstaksten, er den rettesnor, som bruges til at beregne og regulere de årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 

Omkring 40 procent af den danske landbrugsjord er udlejet og mere end hver anden landmand har forpagtet mere jord, end han selv ejer.

Derfor er kapitelstaksterne da også hvert år ventet med spænding og uro. I 2022 betyder prisudviklingen, at det bliver en dyr fornøjelse for alle dem, der skal leje jord. 

Priserne følger verdensmarkedet

Der kan være flere årsager til prisstigningerne på korn.

I en række europæiske lande, herunder Danmark, var høsten i 2021 ringere end i 2020, og i USA var høsten i 2021 påvirket af tørke. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i vigtige kornproducerende lande som Canada, Rusland og Ukraine.

Højere priser på energi har givetvis også spillet en rolle.

Disse forhold har i kombination ført til højere verdensmarkedspriser på korn, som så har påvirket det danske marked for korn. 

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Graf: Danmarks Statistik

Rent teknisk udtrykker kapitelstaksten de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret.

Taksterne er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. 

I landbruget bruges statistikken først og fremmest til at fastsætte lejen for forpagtet landbrugsjord. Driftsøkonomisk betyder højere kapitelstakster især højere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får højere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder.