Nu får du vejret 10.000 steder i Danmark på mobilen

Tirsdag lancerer DMI en helt ny udgave en af Danmarks mest populære hjemmesider - dmi.dk.

I dag lancerer DMI en opdateret hjemmeside, der tilpasser sig til din skærm og øger antallet af steder, hvor du kan få din lokale vejrudsigt fra 400 til 10.000. Du kan få radarprognoser, der fortæller dig mere præcist, hvor det kommer til at regne eller sne i Danmark de næste 90 minutter.

Beta.dmi.dk, som den nye sides adresse, rummer vejrudsigter fra 10.000 steder i Danmark, 600 steder i Grønland og 95 steder på Færøerne. Siden rummer desuden DMI`s varsler samt et vejrkort, som samler flere af DMI`s kendte vejrprodukter. Det er blot et lille udpluk af de mange forbedringer, der er på vej.

Det nye dmi.dk forventes færdigudviklet inden sommer.

DMI har undersøgt, hvilke behov og ønsker borgerne i rigsfællesskabet har, når de tjekker vejret.

Undersøgelsen viser, at borgerne efterspørger et design, der skal gøre det nemt at følge med i vejrudviklingen time for time de mange forskellige steder i Danmark, Grønland og på Færøerne.

”Vejret har afgørende betydning for vores hverdag. Med langt over 500 mio. sidevisninger sidste år er vejret både et højt elsket samtaleemne og i centrum, både når vi planlægger hverdagen og sikrer os, når DMI varsler om farligt vejr. Derfor er det afgørende for mig, at DMI lytter til borgerne og tænker brugervenligheden ind i vejrprodukterne. Jeg håber, at alle i rigsfællesskabet vil tage hjemmesiden i brug, så DMI kan få feedback fra jer til den sidste del af designprocessen”, siger Lars Christian Lilleholt (V).

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.