Oprør mod pesticid-regler efter Brexit

British Crop Production Council ønsker et opgør med EU's miljøregler, når Storbritannien forlader unionen.

Når Storbritannien forlader EU, så er det chancen for fundamentalt at ændre reglerne for godkendelser af sprøjtemidler.

Det mener NGO'en British Crop Production Council (BCPC), som er grundlagt i 1960'erne, blandt andet af kemiindustrien, og som kæmper for  bæredygtige og forskningsbaserede forbedringer inden for planteproduktionen.

I dag godkendes sprøjtemidler ud fra toksikologiske analyser af stoffet - altså stoffets giftighed. I stedet ønsker British Crop Production Council, skriver Farmers Weekly, at lovligheden fastsættes ud fra den reelle risiko for helbredet ved anvendelsen af stoffet.

Colin Ruscoe, formand for BCPC, sammenlighede forleden med, at elektricitet og ilt i store mængder også er giftigt.

"Faremoment (hazard på engelsk, red.) er den iboende fare for en teknologi eller et kemikalie. Elektricitet er farligt. Du kan dræbe dig selv med det. Ilt er farligt. Hvis du får for meget af det, du vil dø," sagde Colin Ruscoe.

"Det er måden, hvorpå du er udsat for en teknologi, der skaber risikoen. Faremomentet skal modereres af de andre aspekter af risiko, som er eksponering og erkendelse af, at vi og også andre organismer har levere," siger BCPC-formanden.

"Vi er i stand til at afgifte eller nedbryde kemikalier, som, hvis man lod dem ophobe sig kunne forårsage skade," siger han videre.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.