Otte landmænd tester nyt alternativ til efterafgrøder

Otte landmænd skal i de kommende to år undersøge, om datokrav og regler om efterafgrøder kan skiftes ud med mere fleksibilitet – og stadig få samme miljøeffekt. Første opgave er til efteråret, hvor landmændene har friere tøjler til at bestemme, hvilke afgrøder de vil så på markerne.

Miljø- og Fødevareministeriet har udpeget otte landmænd, som i de kommende to år skifter regler om efterafgrøder og datokrav ud med mere valgfrihed og større fleksibilitet.

Landmændene bliver fritaget for de normale krav og regler om pligtige og husdyrefterafgrøder. Til gengæld kan de selv vælge de plantearter, de vil så på markerne og se, om de har samme miljøeffekt som de traditionelle eftergrøder.

Det eneste landmændene skal sørge for er, at markerne skal have opnået et fastsat niveau af plantedække i efteråret. Hvis projektet er en succes, kan det give landmanden større fleksibilitet end de nuværende efterafgrøderegler.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

"Landmændenes feedback og erfaringer er uundværlige, når vi skal finde ud af, om vi i fremtiden kan gøre det mere fleksibelt at leve op til kravene. Jeg ser frem til at følge de otte deltagere og til at se de resultater, der kommer ud af projektet", siger fødevareminister Mogens Jensen.

Det har længe været et ønske fra erhvervet at undersøge muligheden for at give landmanden større fleksibilitet i kvælstofreguleringen med fokus på at etablere et solidt plantedække i efteråret frem for at leve op til faste datokrav for efterafgrøder.

"Vi har længe efterspurgt flere virkemidler og mere fleksibilitet på miljøområdet i stedet for de stive regler. De øgede krav til efterafgrøder giver landmændene udfordringer. Derfor er det positivt, at der nu undersøges, hvordan vi gennem nye metoder og ny teknologi kan leve op til miljøkravene på en måde, som i højere grad tilgodeser den enkelte landmands muligheder", siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Spredt over hele landet

Deltagerne går for alvor i aktion efter årets høst, hvor de skal ud og så de planter, der skal dække markerne i efteråret. De beslutter selv, hvornår de præcist sår afgrøderne.

De otte deltageres bedrifter ligger spredt over hele landet fra Jylland over Fyn og Sjælland til Bornholm. Tilsammen har de tilmeldt lidt under 1.500 hektar jord fordelt på 91 marker, hvor de skal afprøve det nye alternativ til efterafgrøder.

"Vi skal passe bedre på vores miljø. Det er en forpligtelse for den her regering. Derfor stiller vi krav til landmanden, men vi er også klar til at se på, om landmanden selv kan bestemme, hvordan han hjælper miljøet. Med projektet her afprøver vi, om andre planter kan hjælpe miljøet lige så godt, som dem vi kender, så længe landmanden sørger for, at planterne dækker markerne tilstrækkeligt i efteråret", siger fødevareminister Mogens Jensen.

Plantedækket på markerne måles ved hjælp af satellitter, der kan måle mængden af biomasse på markerne, og dermed sige noget om hvor meget kvælstof planterne optager.

Pilotprojektet er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer og løber indtil december 2021. Det forventes, at resultaterne fra projektet kan offentliggøres i midten af februar 2022.

Miljø- og Fødevareministeriet vil på baggrund af pilotprojektets resultater vurdere, om der er grundlag for at ændre reglerne for pligtige og husdyrefterafgrøder i fremtiden.

Faktaboks

Her bor de otte landmænd:

KjellerupKjellerupHolstebroRoslevØrbækØstbirkAakirkebyRuds Vedby 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.