Overblik: Liftophængte spredere har stor kapacitet

Liftophængte gødningsspredere har stor fordel i en lavere egenvægt på den forårsvåde jord, og hvis blot påfyldningslogistikken er i orden, har de en enorm kapacitet. Derfor vil man ofte fravælge en bugseret spreder. Maskinkonsulent Søren Geert Jørgensen giver sine anbefalinger ved køb af gødningsspreder.

Der findes en lang række lift-ophængte gødningsspredere på det danske marked, og langt de fleste leverer et tilfredsstil­lende spredebillede ved op til 36 meter arbejdsbredde med god gødningskvalitet. 

Spredeprincippet 

Søren Geert Jørgensen påpeger vigtigheden i at kende spre­deprincippet på sin gødnings­spreder. Der findes to sprede-principper: Off center og in center. 

»Ved off-center kører skiver­ne væk fra hinanden, og ved in center kører skiverne ind mod hinanden,« siger Søren Geert Jørgensen.

Begge principper fungerer godt, in center giver flere gange overlap og altså et større overlab end off center. 

Søren Geert Jørgensen har også fokus på, hvordan kant­sprednings-udstyret fungerer:

»Der er forskel på, hvor godt kantsprednings-udstyret vir­ker, om man skal holde stille, eller om man kan slå det til, mens man kører rundt om en remise,« siger han. 

Tekniske muligheder 

Man skal overveje, om gød­ningssprederen skal være Iso­bus-kompatibel, eller om den skal have en separat styrecom­puter. Fordelen ved en sepa­rat styrecomputer er, at gød­ningssprederen kan køre med alle traktorer. Isobus styring er nemt og fungerer godt, hvis det er en integreret del af be­driften. 

Søren Geert Jørgensen an­befaler, at man tilkøber gps-sektionsluk til sin nye gød­ningsspreder.

»Fremover vil der være endnu mere fokus på at fordele gødningen kor­rekt, og derfor er det oplagt at tilvælge dette, når man inve­sterer i ny spreder,« siger han.

Med gps-sektionsluk kan man undgå lejesæd i kiler og forag­re, som koster udbytte og er til stort besvær i høsten. 

»Det er også vigtigt at vælge en spreder, man selv syntes er brugervenlig og let at indstille. Dette er meget individuelt, og derfor er det vigtigt at undersø­ge det, inden sprederen købes,« siger Søren Geert Jørgensen. 

Stor kapacitet 

Man kan opnå utrolig stor ka­pacitet, hvis blot logistikken er til stede. Søren Geert Jørgen­sen uddyber:

»Det kan kræve en ekstra mand eller en sneg­levogn, men hvis gødnings­sprederen kan holdes kørende i marken, kan den nå mange hektar om dagen!«. 

Se overblikket om liftophængte spredere i vedhæftede PDF nedenfor.

Artiklen er bragt første gang i magasinet Mark i februar 2016.

Faktaboks

Gode råd før du køber 

  1. Vær fokuseret på brugervenlighed og nemme indstillingsmuligheder 
  2. Kend spredeprincippet på maskinen 
  3. Brug den ekstra investering på gps sektionsluk 
  4. Overvej Isobusstyring kontra styrecomputer 
  5. Brug den nødvendige tid på at indstille maskinen korrekt

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.