Planteavler med 650 hektar: Efterafgrøderne skal bestå af mange forskellige arter

Blog fra bedriften: Planen for efterafgrøder ligger nu klar hos Søren Havgaard Christensen, der venter på forårets komme.

Af Søren Havgaard Christensen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Der sker ikke så meget lige nu. Vi går og venter på foråret. Maskinerne bliver gjort klar, og vi har lavet regnskab og planer for efterafgrøder.

Først og fremmest er der jo puslespillet med at leve op til de nye efterafgrøderegler. Det går uden de store problemer med det sædskifte, jeg har.

Når de lovpligtige efterafgrøder ligger fast, kommer vi til de frivillige. Vi vil gerne have så mange efterafgrøder som muligt og samtidig så mange forskellige arter som muligt. Det er en del af principperne for conservation agriculture, som vi så vidt muligt lever op til, at jorden er dækket af afgrøder hele tiden.

Afgrøder i alle marker om vinteren

Der kommer efterafgrøder i 270 af de 585 hektar, vi dyrker. I resten af markerne er der vintersæd, altså hvede, raps og vinterbyg.

Efter græs sår jeg hestebønner, og der får græsset lov at ligge som efterafgrøde i vinteren forud.

Vi har også et areal, hvor vi skal have vårbyg i år og hestebønner næste år. Der vil jeg gerne udlægge efterafgrøden i vårbyggen

Nordjylland har senere høst og et koldere efterår end det meste af Danmark, så det gælder om, at efterafgrøden er godt i gang så tidligt som muligt efter høst og udnytter solskinstimer i juli og august, så den kan nå at udvikle sig og gøre gavn i jorden.

Helst blandinger

Jeg skal så finde arter, der kan holde sig i bunden af vårbyggen, uden at det går ud over udbyttet, men som er klar til at vokse løs, når vi har høstet. Samtidig skal de kunne tåle de ukrudtsmidler, vi bruger i vårbyg.

Jeg har snakket med mine kolleger i FRDK om det, og det bliver højst sandsynligt 3 kg cikorie og 5 kg blodkløver. Blandingen koster i alt 240 kr. pr. hektar.

Hestebønnerne har ikke brug for kvælstoffet fra kløveren, for den er selv N-fixerende, men måske gavner det alligevel, så hestebønnerne kommer hurtigere fra start. Det kan også være, at cikorien optager kvælstoffet, og at det så er der til hveden året efter hestebønnerne.

Det er en fordel at have så mange forskellige arter som muligt, fordi de kan støtte hinanden. FRDK havde en efterafgrødedemo med 60 parceller hos mig. Erfaringen herfra viser, at parcellerne med blandinger stod bedst. Vi prøver at efterligne naturen, og dér ser man jo ikke meget monokultur.

De mest gængse efterafgrøder er olieræddike, vikke, honningurt, boghvede og oliehør. Som udgangspunkt vil jeg både have arter der er N-fixerende og arter der ikke er N-fixerende.

Sår med luftgødningsspreder

Etableringen før høst sker med en luftgødningsspreder, med en tank på 1.500 kg, der kan sprede på 24 meter. Det går godt, hvis der er fugt i jorden, så frøene kan spire OG hvis man ikke har brugt de forkerte sprøjtemidler i foråret, så de ikke spirer. Med tilpas fugt og måske et par regnbyger, skal efterafgrøderne nok etablere sig. Det går nemmest med de småfrøede arter. De storfrøede, for eksempel korn eller ærter, skal have mere fugt, for at etablere sig.

Køber hos FRDK

Efterafgrødeblandingerne køber jeg hos FRDK. ShopFRDK er absolut det billigste sted at handle efterafgrøder, da det er foreningen FRDK, der driver shoppen, som kun handler med medlemmer. Det lyder måske som reklame, når jeg er i bestyrelsen, men jeg mener reelt, at FRDK har det bredeste udvalg af frø til den bedste pris. Man får også viden om efterafgrøderne med, og det er ikke bare tilfældige sorter. De er nøje udvalgt efter, at de er egnede som efterafgrøder. Landmænd går meget op i sorten i afgrøderne, men ikke når det gælder efterafgrøder. Det burde man gå meget mere op i.

Specielt i de pligtige efterafgrøder – her olieræddike - er der stor priskonkurrence, og de fleste landmænd vælger de billigste sorter, som meget hurtigt i væksten går i blomst, hvorefter de ikke kommer til at gøre meget gavn i jorden. For typisk 2 – 3 kr. mere pr. kg kan man købe sorter af olieræddike, der skal bruge 8 – 12 uger på væksten for at gå i blomst og mens den forsøger at vokse sig stor, sker der samtidigt lige så meget under jorden som over jorden.

Faktaboks

Søren Havgaard Christensen

  • 650 hektar ved Jerslev i Nordjylland, 575 hektar er med salgsafgrøder. Blogger til Mark Plus
  • 185 hektar er ejet, resten lejet. JB 2 og 4
  • Første ejendom købt i 2013, anden ejendom i 2015
  • Ingen ansatte, løs medhjælp svarende til ca. 0,5 medarbejdere fra primært familie
  • Afgrøder til høst 2020: 85 ha vinterraps, 40 ha alm. rajgræs, 30 ha havre til gryn, 25 ha vinterbyg, 60 ha hestebønner, 150 ha vinterhvede, 140 ha vårbyg, 45 ha kartofler, 75 hektar til afgræsning og produktion af grovfoder til ammekøer
  • På bedriften praktiseres Conservation Agriculture, omlægning påbegyndt i 2015
  • Vigtigste maskine: 6 meter Weeving GD 6000T såmaskine til direkte såning
  • 10 ammekøer plus opdræt, Angus og Simmentaler

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.