Tilbage i 1980erne og 1990erne dyrkede danske landmænd danske sorter på 5-10 pct. af arealet. Det er ændret markant, så der nu dyrkes danske sorter på ca. halvdelen af arealet med vårbyg og vinterhvede, som er de absolut største afgrøder i Danmark.
Derfor er en ny EU-dom et slag i ansigt på den danske og europæiske forædlingsbranche, og får stor betydning for både landmænd og borgere i EU, fortæller Birger Eriksen, direktør for Sejet Planteforædling.
»Dommen siger, at planteforædlingsmetoder som f.eks. crispr skal betragtes som gmo, og at teknikkerne skal reguleres derefter. Det betyder, at EU mister muligheden for at bruge nye forædlingsmetoder, som er langt mere effektive end de metoder, vi bruger i dag.
Dermed vil EU blive sat skakmat i forhold til den opskalering af innovation, der vil ske, når forædlere i resten af verden benytter sig af de åbenlyse fordele, der er ved nye forædlingsmetoder som f.eks. crispr«.
Langsommere forædling
For planteavlerne i EU betyder EU-dommen, ifølge Birger Eriksen, at deres konkurrenceevne svækkes, da planteavlere i store dele af resten af verden vil opleve en betydeligt hurtigere fremgang ved forædling af nye sorter ved hjælp af de nye teknikker.
Det vil give landmænd uden for EU et forspring, da de får adgang til nye sorter, som har forbedrede dyrkningsegenskaber.
For forbrugerne i EU betyder EU-dommen, at det vil tage længere tid at udvikle nye sorter, som er tilpasset klimaforandringer eller belaster miljøet mindre, og som i højere grad lever op til en række industrielle forhold.
Dyrt for Danmark
»Ved at fravælge de nye forædlingsteknikker isolerer EU sig fra den øvrige verden.
Og kommer til at fremstå som en ø, hvor forædlingen af nye sorter foregår i et langsommere tempo og med en teknik, der langtfra er så præcis som de teknikker, der vil blive brugt mange andre steder i verden«, siger Birger Eriksen.
Læs mere om status for planteforædlingen i fagmagasinet MARK nr. 10/2018, der udkommer 1. oktober.
Relaterede artikler
Kommentarer