Rentabelt at reducere N-mængden lidt til mest kvælstofkrævende frøafgrøder

Er det nødvendigt at justere kvælstofmængden til frøafgrøderne på grund af stigende kvælstofpriser?

Her handler det om at finde en balance mellem, hvad der er økonomisk optimalt og hvad der er optimalt i forhold til dyrkningen af frøafgrøderne. 

René Gislum, lektor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har følgende generelle råd om justering af kvælstofmængden for frøavlere, der nu rammes af store prisstigninger.

- Som udgangspunkt skal man holde sig til N- normerne, men det er på samme tid vigtigt, at den tilpasses den enkelte mark. Der kan være forhold på markerne, som betyder, at der skal tilføres mere eller mindre i forhold til normen.

Er man blandt dem, der har købt kvælstof dyrt, så kan det være en god idé at reducere mængden, men kun en anelse og i kun de afgrøder, hvor man normalt tilfører høje mængder i foråret.

I afgrøder som rødsvingel, hvor man tilfører den optimale mængde om efteråret, skal man være forsigtig med at reducere mængden i foråret, da det kan betyde, at det gode udbyttepotentiale, der allerede er opbygget, ikke vil blive udnyttet. Man risikerer, at afgrøden kommer til at mangle kvælstof, hvilket vil reducere udbyttet, fortæller René Gislum.

Kvælstofpriserne tager himmelflugt

Når priserne stiger påvirker det naturligvis også resultatet af den økonomisk optimale mængde kvælstof, uddyber Rene Gislum.

”I det her tilfælde er det faktisk lidt svært, for nogle frøavlere har forhandlet priser i forhold til prisniveauet i 2021, som er væsentlig lavere end de priser, vi ser nu, andre har ikke. Der er altså nogen, der har gødning til en væsentlig lavere pris, end de frøavlere, der har måtte købe i 2022.

Derfor er udgangspunktet stadig kvælstofnormerne, men det er op til den enkelte frøavler at vurdere, om mængden skal reduceres som følge af prisstigningerne i den kommende vækstsæson,” siger René Gislum.

Han har lavet en udbyttemodel, som vil kunne hjælpe de frøavlere, der er hårdest ramt af prisstigningerne.

”Modellen er baseret på en række markforsøg, og den vil kunne hjælpe i vurderingen af, om man skal justere mængden af kvælstof i indeværende sæson,” siger han.

Modellen tager både højde for forskellige priser på frø og på kvælstof. Modellen viser, hvordan den økonomisk optimale kvælstofmængde er afhængig af priserne på frø og kvælstof.

”Den økonomisk mest optimale mængde i f.eks. almindelig rajgræs er stadig i gennemsnit 170 kg per hektar. Men hvis man, som mange er nu, er nødt til at købe kvælstof til 14 eller måske endda 18 kr. per kg, ja så medfører det alt andet lige, at den økonomisk optimale mængde må reduceres tilsvarende,” siger René Gislum.

Tabel 1. Økonomisk optimale kvælstofmængder i alm. rajgræs ved kvælstof priser på 10 til 18 kr. pr. kg kvælstof (N) og frøpriser på 8 til 11 kr. pr. kg

Hvad med udbyttet?

Mindre kvælstof i marken giver også et mindre udbytte, men hvordan påvirker de stigende kvælstofpriser egentlig udbyttet? Det har René Gislum også set nærmere på.

”Det er muligt at beregne et nettofrøudbytte ved forskellige priser på kvælstof,” siger han.

Nettofrøudbyttet beregnes ved at trække udgifterne til kvælstof fra frøudbyttet. Og forsøgene viser, ikke overraskende, at de stigende kvælstofpriser har en betydning for nettofrøudbyttet.

"De normer, vi har sat for den økonomisk optimale tilførsel af kvælstof, afspejler den mængde, der giver det bedste udbytte i sidste ende. De stigende kvælstofpriser påvirker udbyttet, idet de reducerer en økonomisk optimale mængde, der bør tilføres.

Det gælder de fleste arter, dog er effekten lidt reduceret i rødsvingel, da den optimale mængde i foråret er lavere end ved de andre arter. Den lavere normmængde betyder også en reduceret økonomisk effekt af stigende priser,” forklarer René Gislum.

Det er, ifølge René Gislum, ikke kun mængden af kvælstof, der bestemmer frøudbyttet. Der er en række andre faktorer, der spiller ind.

”Etableringen, ukrudtsbekæmpelsen og i særdeleshed vækstreguleringen skal udføres korrekt, ellers vil man ikke kunne opnå den ønskede virkning af kvælstofgødningen. Så hvis man vælger at regulere sin tilførsel af kvælstof som følge af de stigende priser, så er det ekstra vigtigt at afgrøden er veletableret, fri for ukrudt og vækstreguleret til rette tid og i rette mængde.

Det er samtidig vigtigt, at man husker på den vekselvirkning, der er mellem kvælstof tilført i efteråret og foråret i nogle arter, som betyder, at det får store negative udbyttemæssige konsekvenser, hvis man har gødet optimalt i efteråret, men reducerer forårsmængden af kvælstof,” siger René Gislum.