Sådan etablerer du efterafgrøder bedst - både før og efter høst

Vælg den bedste etableringsmetode for din bedrift, så du får mest ud af dine efterafgrøder. Næringsstofoverskuddet er større mange steder i år på grund af tørke, og planlæg derfor etablering af efterafgrøderne, så du får mest ud af dem.

Af planterådgivere Jens Peder Pedersen og Niels Holmgaard,Sagro

Man bør sprede sin risiko over flere etableringsmetoder, når efterafgrøderne skal sås. Hvordan man gør det, kommer an på lokalitet, sædskifte, høsttidspunkt, vejret det enkelte år og ens temperament.

Stik fingeren i jorden i slutningen af juli og vurder´forventet høsttidspunkt og jordfugt. Finpuds´ strategien der, men læg en plan før. Følg også efterafgrøderne i efteråret via satellit og markture. Det fortæller meget om markens frugtbarhed.

Tommelfingerreglen siger, at der er 2 kg N pr. hektar (ca. 20 kr.) mindre i optag, for hver dag der sås senere i august. Men husk, at ved såning før høst tager efterafgrøden først rigtig fat, når afgrøden er høstet.

Etablering før høst

Etablering af efterafgrøder før høst sker oftest ved at sprede frøene med en gødningsspreder et par uger før høst. Her begynder der at komme mere lys ned til jorden, og der skal helst være god jordfugt og udsigt til regn for at sikre en god spiring.

Spireprocenten er lavere, når man sår før høst, så udsædsmængden skal hæves med 20-30 pct. Planterne bliver dog normalt større med bedre N-optag og dækning.

Såning før høst er mere usikker og udfordrende end efter høst (se faktaboksen nederst). Men omkostningen til gødningsspreder er lav og kapaciteten høj.

Såning i hvede er lettest, mens rug er sværest, da den høje afgrøde fanger frøene, så spredebredden nedsættes. Rug skygger også meget, og lejesæd kan forhindre spiring pga. manglende jordkontakt. Meget snittet halm hæmmer også.

Spredebredde før høst

Olieræddike i kombination med vårbyg eller havre er det, vi ofte anbefaler før høst. Det kan spredes på 24 meter med en gødningsspreder uden store udfordringer - og op til 30 meter under de rigtige forhold.

Kommer man over 24 meter skal man være mere nøjagtig - og især vindtolerancen falder.

Oftest spredes en blanding af arter med forskellig frøstørrelse, og man skal ikke forvente ens fordeling i hele spredebredden.

Honningurt har meget små frø, som spirer dårligere oven på jorden. De kan ikke forventes spredt på mere end 18 meter under optimale forhold. Dog viser erfaringen, at coatede frø kan spredes op til 24 meter. Men det er ikke optimalt.

Skal man sprede små frø præcist på stor arbejdsbredde, kræver det andet udstyr. Det kunne være en bomspreder til gødning. Der kører dog kun få i Danmark, og den er relativ dyr. Bomsprederen kan sprede efterafgrøder meget præcist og ensartet, uanset frøstørrelse, og kan også bruges til gødning.

Man kan også købe udstyr til at montere på sprøjten. Her er prislejet mere tåleligt. Man monterer oftest spredere, som svarer til en atv-spreder, flere steder på bommen, med en central tank som blæser frøene ud til sprederne. En atv-spreder kan normalt ikke sprede mere end 10 til 12 meter, så der skal monteres tre spredere på en 36 meter bom.

Her bør såes en blanding af små frø som olieræddike og honningurt, da den centrale tank ikke er stor nok til at få en ordentlig kapacitet, hvis vi vælger korn.

Man kan også montere frøudstyr eller ATV-spreder på mejetærsker, og så mens man høster. Her er det vigtigt at få frøene under evt. snittet halm. Der er få, der gør det, så erfaringerne er få, og man er stadig afhængig af høsttidspunktet.

Såning af efterafgrøder med strigle med frøudstyr. Rettidig og god etablering af efterafgrøder giver optimal opsamling og lagring af næringsstoffer til næste afgrøde, og det er mere værdifuldt end nogensinde i en tid med historisk høje priser på gødning.

Etablering efter høst

Etablering efter høst er den mest sikre metode og meget udbredt. Man får optimal etablering ved at fokusere på frøplacering og jordfugt - som i enhver anden afgrøde. Man er dog afhængig af en moden afgrøde og høstvejr før 20/8, hvor efterafgrøden senest skal sås.

En sen etablering giver mindre planter og mindre opsamlet næring. Høster man efter 20. august følger der også administrativt bøvl med - og måske et kvotetræk.

Mange vælger at så olieræddike og honningurt, da det kan købes færdigblandet - og udsædsmængden passer til udstyret. Men generelt kan man få succes med alle godkendte arter ved såning efter høst. Vælg efter sædskifte og såtidspunkt.

Mange sår med en stub- eller discharve med atv-spreder eller frøudstyr, som spreder frøene foran harven eller pakvalsen.

Men såning med såmaskine efter jordbearbejdning eller direkte giver bedste resultat: en sikker etablering og fremspiring - og ens fordeling af frø. Den er dog også dyrest.

Graduering

Graduering af efterafgrøde-udsæd kan være en fordel. Både ved såning før og efter høst. 

Områder i marken, hvor fremspiring og etablering er udfordret, opfører sig ikke anderledes, når man så efterafgrøder. Jeg vil skrue op og ned som i enhver anden afgrøde. Og før høst vil jeg også skrue op, hvor hovedafgrøden har stået tættest. Her er mere skygge, mindre vand i jorden, en størresnittet halmmængde og måske større snegleaktivitet.

Kender man andre områder i marken med ekstra udfordringer, bør man tage hensyn til det.

De fleste med raps ved, at de yderste meter kan være voldsomt udfordret af snegle. Den viden bør inddrages, f.eks via tildelingskort.

Artsvalg

Det er nok med en art af efterafgrøder, men vi anbefaler stadig en blanding og gerne 5-6 forskellige arter. Det kan være noget nær umuligt efter reglerne i dag. Dog er flere arter blevet tilgængelige med N-fikserende blandinger. Men det betyder også, at vi må tænke mere i efterafgrøde-sædskifter, end vi allerede gør med gul sennep og raps

Artsvalget skal have fokus på sikker etablering og god udvikling på jordtypen - ud fra såtidspunkt og metode. Korsblomstrede arter giver generelt god etablering og dækning ved alle såmetoder. Men kvitterer negativt for sen såning og manglende N. Og vårbygefterafgrøder kan give udfordring med svampesygdomme, når de følges af byg.

Mest interessant lige nu er nok valget af N-fikserende arter. Hvornår skal man vælge dem? En god ide er at teste dem på egne marker først. 

Sortsvalg i olieræddike er også relevant, da der er forskel på, hvor hurtigt sorterne blomstrer. Måske ønsker man tidlig blomstring af hensyn til insekter - eller sen blomstring for at undgå frøsætning og ukrudtsproblemer i vårsæd.

Forskellige typer af olieræddike kan med fordel blandes, da de har forskellig vækst og blomstringstidspunkt. En veletableret efterafgrøde hæmmer ukrudt, øger dyrkningssikkerheden på den lange bane og forbedrer flere bundlinjer.

Alternativ til efterafgrøde

Jeg er fortaler for præcisionsjordbrug, men også mellemafgrøder kan anvendes mere.

To hektar mellemafgrøder kan erstatte én hektar efterafgrøde. Mellemafgrøder skal ofte etableres før høst (før 20. juli), og må destrueres 20. september - og skal følges af vintersæd.

De giver bedst mening efter vinterbyg, hvor de bliver størst. De kan med fordel erstatte tidligt sået korn, som opformerer græsukrudt.

Faktaboks

Såning før høst

  • Snegle: kend bestand/aktivitet
  • Etablering: 10-14 dage før forventet høst er optimalt. Meget bundukrudt øger risikoen for, at det mislykkes.
  • Øg udsædsmængden med 20-30 pct. - måske mere.
  • Vælg arter, som kan spredes og spirer ovenpå jorden. Tænk på sammensætningen ifht. spredeegenskaber/teknik.
  • Lejesæd hæmmer jordkontakt og fremspriring.
  • God fordeling af snittet halm/avner er vigtig for fremspiring.
  • Nedbør før/efter såning og god jordfugt øger succesraten.
  • Spredebillede: Tjek fordeling/antal skadede frø i spredetest. Blæst giver forkert fordeling, især ved stor bredde.
  • Tænk på trafik i marken under og efter høst.
  • Rug er sværest at så før høst pga. afgrødehøjde, køreskader og meget halm.
  • Ingen jordbearbejdning giver stort henfald af ukrudtsfrø ovenpå jorden.

 

Såning efter høst

  • Sørg for god frøplacering i korrekt dybde og fugtig jord.
  • Prioritér høst af marker, hvor der skal være efterafgrøder.
  • Pas på snegle, især i markkanter og udsatte pletter.
  • Ukrudtsfrø begraves og går i spirehvile.
  • Er der fugt nok i jorden til, at efterafgrøden kan spire?
  • Flere arter giver bedre resultat ved såning efter høst.
  • Spredning og strigling giver mere usikker fremspiring, især i tør jord, pga. øverlig placering af frø med lille jordkontakt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.