Se billederne: Farmere fra frø-mekka får ny inspiration i Danmark

Deres udbytter er 10-20 procent højere end for danske landmænd. Alligevel var en gruppe unge frøavlere fra Oregon, der var på besøg i Danmark, imponerede over dansk frøavl.

Hvad kan en gruppe med 14 unge frøavlere fra Willamette Valley i Oregon lære af danske frøavlere?

De kommer fra et af verdens bedste områder for frøavl, hvor der falder 1.000 mm nedbør i vinterhalvåret. Det er normalt nok til at sikre en god frøavl. Sommeren er tør, og frøgræsset skårlægges i vished om, at der ikke kommer regn i høst.

Resultatet er udbytter, der er 10-20 procent højere, end de udbytter danske landmænd kan præstere. Frøgræsafgrøderne sås modsat her i Danmark i renbestand, ligesom der bliver høstet på frøgræsmarkerne i mange år, inden de lægges om.

Strandsvingel er med 60.000 hektar deres mest dyrkede art - og samlet dyrker landmændene i Oregon frøgræs på 165.000 hektar ud af USA’s 210.000 hektar med frøgræs.

Danske frø-setup er anderledes end i USA

Når de amerikanske landmænd alligevel kan lære noget af en studietur til Danmark med besøg hos DLF, Westrup, Jensen Seeds, Food Nation, Flakkebjerg samt ikke mindst en række dygtige danske frøavlere, så skyldes det det danske setup.

Danske landmænd dyrker som bekendt græsfrø på kontrakt med frøfirmaer, som de selv ejer. Det er markant anderledes end det, de amerikanske frøavlere kender til.

I USA sælger frøavlerne deres frø til højestbydende. Frøpartierne er ucertificeret og sælges på det amerikanske hjemmemarked.

Klik dig gennem billederne fra det amerikanske besøg øverst i billedfeltet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.