'Ordet er Frit' skrives af et udvalgt panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Christine Nellemann, Dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og internationalt strategisk samarbejde, DTU
Når vi hører om Det Etiske Råd i pressen, handler det oftest om spørgsmål såsom: Skal borgerne sikres ret til dødshjælp? Skal grænsen for den fri abort flyttes? Og lignende klassiske spørgsmål inden for sundhedsområdet. Derfor kan det undre, at det ikke er sundhedsministeren alene, men også fødevareministeren, der udpeger de 17 medlemmer i Det Etiske Råd. Forklaringen er, at Det Etiske Råd faktisk også beskæftiger sig med dilemmaer inden for forskning i fremtidens fødevarer og tilmed har udgivet en række rapporter om den etiske forbruger samt om GMO og fødevareteknologier, der er af stor relevans for landbruget.
Jeg sidder selv i Det Etiske Råd udpeget af Fødevareminister Jakob Jensen. Jeg blev udpeget sidste år baseret på min erfaring fra forskning og rådgivning inden for fødevarer i Danmark og Europa og mit virke som institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet igennem mange år.
Det Etiske Råd blev dannet i 1987, og i 2004 blev rådets primære fokus på sundhedsområdet udvidet til også at omhandle fødevarer, natur og miljø. Fødevareministeren forudså sidste år, at flere emner i Det Etiske Råd ville komme til at berøre de værdimæssige problemstillinger mellem brug af land, biodiversitet, produktion af energi og produktion af fødevarer. Og ganske rigtigt vil netop de problemstillinger fylde en del hos Det Etiske Råd i de kommende måneder.
Problemstillingerne dækker dilemmaer om, hvordan vækst og arbejdspladser balanceres i forhold til natur og miljø. Og ikke mindst hvordan jordens ressourcer bruges og fordeles. Man kan se på forholdet mellem brugen af ressourcer blandt de rigeste og fattigste og blandt forskellige erhverv for at kunne afgøre, hvilken indvirkning vores lands forbrug har på klimaet og biodiversiteten.
Spørgsmålet er også, hvordan forbruget imellem generationerne bør være? Bør vi i denne generation stille os selv dårligere, end vores muligheder tillader for at give de kommende generationer en grønnere fremtid? Faktisk har vi i Danmark tradition for at tænke på de kommende generationer, når det kommer til kamp for ligestilling, mere uddannelse og bedre økonomi. Vi ønsker at videregive et land til vores børn, der er retfærdigt og i fremgang og vækst. Også selvom det måske betyder, at vi selv må råbe højere, arbejde hårdere eller leve mere sparsomt. Så hvorfor er det så svært, når det gælder om at spare på jordens ressourcer?
Spørgsmålene er langt fra lette at besvare. For når menneskets behov og ønsker skal balanceres op imod et tungtvejende hensyn til klimaet og biodiversiteten, står de etiske dilemmaer i kø. Derfor ligger der de kommende år en vigtig opgave i at vurdere, hvilke overvejelser man inden for fremtidens landbrug og fødevarer bør gøre sig både nationalt og internationalt ved at vægte naturens ressourcer, de kommende generationers muligheder og det økonomiske overskud i dag.
Formålet med Det Etiske Råd er at pege på de etiske dilemmaer og de forskellige hensyn, der er på spil og herigennem bidrage til at få en nuanceret debat. Mit håb er, at de etiske dilemmaer, vi står over for i forhold til fødevareproduktion og forbrugsvaner, ikke bliver en stopklods for de mange muligheder for bæredygtig vækst, som omstillingen rummer. For at det skal lykkes, er der brug for omtanke. Den omtanke håber jeg, at vi i Det Etiske Råd kan hjælpe på vej.
