
Især havre i 1,5-2 bladstadiet er følsom for eventuelle angreb af fritfluer ved samtidig flyvning og varmt og tørt vejr.
Bekæmpelse kan være aktuel i sent sået havre og eventuelt vårhvede, men kun sjældent i majs. Efter 3-bladstadiet er planterne ikke længere attraktive for æglægning.
Tidspunktet for flyvning af første generation fritfluer kan følges via en graddagemodel, se mere på Landbrugsinfo.
Graddagemodellen siger kun noget om forventet tidspunkt for forekomst af første generation - ikke om angrebsstyrken. Bekæmpelse er aktuel, når kurven når op i det gule felt (70 graddage, begyndende flyvning). Flyvning forventes at vare i to til tre uger.
Fritfluer er især aktive og lægger mange æg, når det er varmt og tørt. De optimale betingelser er 20 grader, og 12 grader er minimum. Ved angreb bliver hjerteskuddet gult, og planterne bliver lave med mange sideskud.
Kilde: www.landbrugsinfo.dk
Kommentarer