Vi nærmer os marts, hvor rapsen gødskes for første gang. Kvælstofbehovet er efter alt at dømme lavere end normalt, da rapsen udviklede sig kraftigt i efteråret. Arkivfoto.Rapsen er generelt veludviklet i år, og der står mange kraftige marker derude.
Det skyldes, at såningen skete forholdsvis tidligt i efteråret - de fleste steder i et godt såbed - og derefter fulgte et mildt efterår. Det har betydet kraftig vækst og en ekstremt god kvælstofoptagelse, fortæller landskonsulent Torkild Birkmose, Seges.
»Forsøg viser, at en høj kvælstofoptagelse i efteråret betyder et relativt lavt N-behov om foråret. Derfor bør kvælstofmængden reduceres i kraftige rapsmarker. Svage rapsmarker derimod skal gødes kraftigt i det tidlige forår«, siger han.
På Landmand.dk kan man finde kort over udviklingen i rapsmarkerne i efteråret 2021.
Under 100 kg N pr. ha
I kraftige rapsmarker er kvælstofbehovet i foråret måske endda under 100 kg N pr. ha.
»I meget kraftigt udviklede rapsmarker har landsforsøgene vist et kvælstofbehov i foråret på 0-100 kg N pr. ha. Mange konsulenter og landmænd er dog tilbageholdende med at fastsætte så lavt et kvælstofbehov. De lægger sig måske for en sikkerheds skyld 20-30 kg N højere, fordi de frygter undergødskning og udbyt- tetab«, siger Torkild Birkmose.
Dyrt at undergødske?
Men hvor dyrt er det egentlig at undergødske kraftige rapsmarker? Hvor stor er risikoen?
»Den udbyttemæssige konsekvens af at ramme ved siden af optimum er relativt begrænset. Hvis man rammer 20 kg kvælstof pr. ha under optimum, bliver nettotabet kun på blot ca. 40 kr. pr. ha. Tabet er beskedent, fordi det tabte udbytte stort set bliver opvejet af sparet indkøb af dyrt kvælstof«, fortæller Torkild Birkmose.
Han konkluderer derfor, at den økonomiske risiko ved evt. undergødskning af kraftig raps er lav. Så der er ingen grund til at forsikringsgødske.
»Det koster jo også at give for meget af det dyre kvælstof,«siger han.
Landskonsulenten tager afsæt i en række beregninger på baggrund af de sidste fem års landsforsøg med stigende mængder kvælstof. De viser klart, at udbytteresponsen for kvælstof – og dermed den optimale N-mængde – er lavest i marker med størst biomasse.
Økonomisk optimal N
De høje priser gør, at det økonomisk optimale kvælstofbehov generelt er lavt i år - og ligger 15-20 kg N pr. ha under N-normerne.
Ved gamle priser (N: 7 kr, raps: 350 kr.) er det 159 kg N pr. ha. Ved forventet N-pris og optimistisk rapspris (N: 15 kr, raps: 500 kr.) er det 144 kg N. Og ved samme N-pris, men en rapspris på 400 kr, er det 133 kg N. Det viser de sidste seks års forsøg.
Faktaboks
Anbefaling
- Høje priser og et lavt N-behov i kraftig raps gør, at det kun anbefales at give 80-100 kg N pr. ha til de kraftigste marker.
- Undlad at forsikringsgødske. Den økonomiske konsekvens af at ramme lidt under eller over optimum er meget begrænset i kraftig raps.
Relaterede artikler
Kommentarer