Staten har for stort fokus på kvælstof

Aktiv reetablering af ålegræs kan blive et interessant virkemiddel.

Staten griber vandplanerne forkert an til skade for landbruget. Det mener Seges, der torsdag formiddag drøftede virkemidler med Naturstyrelsen på Plantekongressen.

I EU’s vandrammedirektiv står, at man skal have god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men ifølge Flemming Gertz er virkemiddelkataloget et virkemiddelkatalog for reduktion af kvælstofudledningen og ikke et virkemiddelkatalog for god tilstand.

»Der er andre måder at opnå god tilstand end ved at reducere kvælstofudlening, som der fokuseres alt for meget på. Man skal se på hele patienten og ikke kun dosere én slags medicin,« sagde han.

Mere ålegræs

Flemming Gertz pegede på, at der er problemer med udbredelsen af ålegræs på lavt vand i nogle fjorde. Ålegræs er en indikator for god økologisk tilstand. Det betyder noget for hele økosystemet. I 20 år har man fokuseret på at få ålegræs til at udbrede sig ved at reducere kvælstofudledningen, men uden at der er sket en bedring, påpegede Flemming Gertz, der hellere synes, man skal se på, hvordan man aktivt kan reetablere ålegræs.

Flemming Gertz pegede også på, at problemerne med kvælstof for eksempel i Mariager Fjord skyldes, at alt vand løber gennem grundvandet og er 20-30 år om at nå frem.

»Derfor er der 20-30 års forsinkelse, når man reducerer kvælstofudledningen,« sagde han.

Styrelse uenig

Peter Kaarup, kontorchef i Naturstyrelsen, pegede på, at Naturstyrelsen anbefaler mange forskellige virkemidler.

»Vi lytter til forskningsbaseret viden, og den siger, at det hjælper på den økologiske tilstand i vandmiljøet at reducere udledningen af kvælstof,« sagde han.

Han pegede også på, at der i flere fjorde rent faktisk er ved at være god økologisk tilstand.

»Det tyder jo på, at det virker at reducere kvælstof,« sagde han.

Endelig påpegede Peter Kaarup, at Naturstyrelsen støtter vurdering og udvikling af nye virkemidler og undersøger deres omkostningseffektivitet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.