ArkivfotoNye moderne sorter kan være med til markant at sænke CO2-aftrykket ved dyrkning af maltbyg, især når der samtidig gøres brug af efterafgrøder.
Således er der i Storbritanien en ny lovende maltbygsort, Curtis, med gode dyrkningsegenskaber på vej ud til planteavlerne, og den kan sænke klimaaftrykket væsentlig i forhold til den mest dyrkede sort de seneste år, nemlig Laureate.
Ved produktion af øl kommer i dag cirka 30 procent af klimaaftrykket fra dyrkning af vårbyg. Det skriver netmediet Farmers Weekly.
Eksperter fremhæver, at de nye moderne vårbygsorter giver høje udbytter, udnytter kvælstoffet mere effektivt og klarer sig bedre under tørre forhold end de ældre sorter, og derfor er de idelle til et low-input, high input system.
Samtidig vurderes det, at vårafgrøder generelt har en bedre husholdning for CO2 og næringsstoffer end vinterafgrøder.
Som led i at dyrke vårbyggen klimasmart kan udlægges efterafgrøder i form af bælgplanter, som tilføjer ekstra N til jorden, hvilket vil minimere forbruget af handelsgødning. Desuden bidrager en efterafgrøde til forbedret jordkvalitet ved at opbygge indholdet af organisk materiale, give bedre rodsætning samt at minimere ukrudtsbestanden og forbruget af herbicider.
Nogle vårbygdyrkere har med ovennævnte strategi sænket N-forbruget med op til 75 procent.
Den nye sort Curtis, som er forædlet af KWS, er kommet på den britiske AHDB-liste (Agriculture and Horticulture Development Board) for anbefalede sorter.
Sorten ventes at være velegnet til maltbyg, og den bliver for tiden testet for denne egenskab. De allerede gennemførte testresultater viser, at Curtis ved produktion af 1.000 liter alkohol danner 120 kg CO2 mindre sorten Laureate.
Kommentarer