Super samarbejde efter første præcisions-år

»Det første år i pilotprojekt-ordningen er gået rigtig godt. Trods store udfordringer med tørken og en lidt sen start på projektet har vi haft et fantastisk godt samarbejde med de 20 landmænd, der deltager.

De har alle leveret en fremragende indsats. Og trods tørken, der betød, at nogle ikke fik gradueret så meget som forventet, har vi alligevel fået mange data ind fra sæsonen, som lige nu bearbejdes af Aarhus Universitet, bl.a. for at fastslå miljøeffekten i form af reduceret udvaskning af kvælstof. Vi forventer, at vi kan udvikle en ordning for alle, hvor præcisionslandbrug kan bruges som som virkemiddel i den målrettede regulering som alternativ til f.eks. efterafgrøder«.

Det fortæller Tobias H. Baden fra Landbrugsstyrelsen, som fremlægger første års erfaringer med Landbrugsstyrelsens præcisionspilotprojekt på Plantekongressen onsdag i sessionen ’Det digitale landbrug’.

Mindre end forventet

»Vi havde forventet at bruge en del tid på at få forskellige producenters teknologier til at fungere sammen, bl.a. mellem traktor og redskaber.

Men det har givet færre udfordringer end forventet. Kun 25 pct. af landmændene ønskede besøg af Geoteam, måske fordi mange havde erfaring med udstyret i forvejen«, siger han.

Det, der er brugt størst ressourcer på, er at indlæse datafilerne i traktorens terminal, få udlæst logfilerne i de korrekte formater, og systematisere og ensarte de forskellige logfiler til et samlet format med ensartet struktur til den videre behandling i Landbrugsstyrelsen, fortæller Tobias H. Baden.

Gylleanalyser overrasker

En af de væsentligste konklusioner efter første år er, at der er et stort potentiale i bedre håndtering af husdyrgødning.

Det har været en øjenåbner for mange af deltagerne, hvor stor forskel der kan være mellem forventet og reelt indhold af kvælstof i den udbragte gylle.

»Bedrifterne skulle tage analyser fra hver gylletank før hver udbringning. Det viste store forskelle fra gang til gang. For de fleste var det nyt at gå så meget op i løbende analyser af husdyrgødningen«, siger Tobias H. Baden.

Han understreger, at der er behov for udvikling af teknologien, så der ikke er ventetid på analyserne, f.eks. en flowmåler, der måler næringsstoffer i gyllevognen.

Landmands-erfaringer

Landmand Kasper Thing Andreasen fra Hjallerup, der deltager i præcisionspilotprojektet, er den anden indlægsholder i sessionen ’Det digitale landbrug’ onsdag.

»Hele området med GPS, satelitter og tildelingskort er rigtig spændende, - det interesserer mig meget. Og da vi ofte har sværere ved at nå at så efterafgrøder før 20. august her i Vendsyssel end i Sønderjylland, vil jeg gerne erstatte efterafgrøder med præcisionsjordbrug«.

»Det første projektår har kørt smertefrit. Jeg har dog brugt mere tid på at lave tildelingskort m.m., end jeg regnede med. Man har jo aldrig lyst til at sidde ved computeren, når vejret er godt«, siger Kasper T. Andreasen.