Tænketank søger nuancer i debatten: Er pesticider en ven eller fjende?

Tænketanken Frej vil dække skyttegravene til og finde fælles løsninger.

Forhandlingerne om en ny pesticidstrategi i Danmark er i disse uger i fuld gang på Christiansborg. På den ene side står de interesseorganisationer, der ønsker mere økologi og renere natur. På den anden side står organisationer, der ønsker bedre vilkår for konventionelle landmænd, og sikre at der produceres nok mad til alle. 

Mellem de to synspunkter står Tænketanken Frej, der med et debatarrangement vil nuancere debatten og finde fælles løsninger.

Hvad er pesticider egentlig?
Hvorfor er landmændene så vilde med at bruge dem?
Hvad er motivationen bag regeringens nye pesticidstrategi?
Hvilke konsekvenser har pesticider for vores natur, miljø og sundhed?
Og kommer de fremtidige generationer til at betale prisen?

Det er svære spørgsmål som dem, den fødevarepolitiske Tænketank Frej ønsker at nuancere i debatten om pesticider. Derfor inviterer tænketanken til debatarrangementet ’Pestici-der: Ven eller Fjende?’

Her vil nogle af Danmarks dygtigste forskere, forsøge at gå et spadestik dybere, og stille skarpt på, hvorfor pesticider bruges, samt hvilke fordele og ulemper pesticider kan have for danskerne, og for det danske samfund. 
Derudover deltager Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Planteværn, der hver især vil komme med deres meget forskellige synspunkter på brugen af pesticider i Danmark.

Som afslutning er der en paneldebat, hvor de forskellige parter skal diskutere en række di-lemmaer, og oplægsholderne vil interagere med publikum og svare på kritiske og uddy-bende spørgsmål.

I pausen er det muligt at møde landmanden Søren Wiuff, der både producerer grønsager med og uden brug af pesticider. Der vil blive serveret både konventionelle og økologiske snacks, og der vil være mulighed for at blindsmagning. 
 
Tænketanken forventer at omkring 200 deltager i mødet, særligt besat af det yngre og poli-tisk bevidste segment, folk der beskæftiger sig med fødevarer og landbrug, samt repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer inden for fødevarer. 

Faktaboks

Om mødet15. November, Kl. 17:15-19:45Center for Sundhed og Samfund (CSS), Øster Farimagsgade 5, Købehnavn.Tag indgangen ved Gammeltoftsgade, den nye bygning 35, lokale 35.01.06

17.15-17.20: Intro fra Tænketanken Frej

17.20-17.30: Oplæg og networking, Djøf

17.30-17.50: Nina Cedergren, Professor i miljøkemi

17.50-18.05: Jens Erik Ørum, Seniorrådgiver for Miljø og Naturressourcer

18.05-18.20: Forsker fra DTU FOOD (TBA)

18.20-18.45: Pause med gratis sandwich. Mød både en konventionel og økologisk land-mand og smag på Danmark.  

18.45-18.55: Dansk Planteværn, Jakob Tilma

18.55-19.05: Danmarks Naturfredningsforening,. Thyge Nygaard

19.05-19.45: Paneldebat

19.45: Farvel og tak

Link til facebook-event: https://www.facebook.com/events/632625686899001/ 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.