Udbytteeksplosion: 71 procent mere rødsvingelfrø på 50 år

Faktisk står succeserne lidt i kø i frøbranchen.

Gennem 50 år har frøfirmaer og avlere samarbejdet i Brancheudvalget for Frø, og det har ført resultater med sig.

Ifølge seniorforsker Birte Boelt, Aarhus Universitet, der holdt indlæg ved Brancheudvalget for Frøs 50-årsjubilæum fredag, har man gennem forskning formået at hæve frøudbytterne, øge dyrkningssikkerheden og forbedre kvaliteten. 

Resultaterne tog især fart fra 1995, hvor samarbejdet mellem frøavlere og firmaer var med til at tiltrække offentlige midler. Siden da har der været seks fire-årige frøforskningspakker, som aldrig var blevet en realitet uden samarbejdet i branchen. 

Et af de konkrete resultater er, at frøudbytterne i rødsvingel er steget med 71 procent de sidste 50 år, mens udbytterne i almindelig rajgræs er steget med 45 procent og udbytterne i engrapgræs med 35 procent. 
Det har stor indflydelse på frøavlernes indtjening og konkurrencedygtighed. 

Ifølge Birte Boelt er det især arbejdet med kvælstof og vækstregulering, der har været med til at hæve frøudbytterne gennem tiden. Helt konkret kan korrekt vækstregulering af rødsvingel, som man ikke benyttede for 50 år siden, hæve udbyttet med cirka 300-350 kilo frø per hektar. I rajgræs er merudbytte ved vækstregulering afhængig af type, men ligger på 150-350 kilo ekstra frø per hektar. 

Dyrkningssikkerheden er forbedret gennem udvikling af såmetoder og valg af dækafgrøder og såmetoder, som også øger mulighederne for ukrudtsbekæmpelse. Blandt andet arbejder man i stigende grad med rækkedyrkning som også forbedrer muligheden for at bekæmpe ukrudt. 

Det er tillige med til at sikre rent frø – trods de mange restriktioner i relation til pesticider, der er gennemført gennem årene. Samtidig har billedgenkendelse af ukrudtsfrø været med til at genkende ukrudstfrø undervejs i renseprocessen, så denne kan justeres og sikre bedre kvalitet hurtigere.

Hvad ville I gøre, hvis I havde flere penge til forskning? lød et spørgsmål til Birte Boelt.

Birte Boelt kunne sagtens se, hvor man kunne bruge flere penge til forskning og pegede på mere forskning i insekter og svampe. Svampe er et kompliceret område, for nogle er skadelige, mens andre er gavnlige. Og man skal helst kun ramme de skadevoldende. 

Hvad skal der så til for, at om ikke Danmark, så i hvert fald Europa holder førerpositionen på frøavl? lød et andet spørgsmål.

- At andre lande får samme restriktioner på kemi, kom svaret promte fra Birte Boelt.