Ugen på spidsen: Kunsten at opføre sig miljørigtigt - gult kort til raps vil koste kassen

I Danmark skal vi iblande syv procent biodiesel i dieselolien. Det gør vi af hensyn til CO2-udledningen og miljøet.
Men gavner det miljøet?

Kritiske røster mener nej. De hævder, at biodiesel fremstillet af raps udleder 1,2 gange så meget CO2 som fossilt dieselolie – og at CO2-udledningen er hele tre gange større, hvis biodieselen er fremstillet af palmeolie.

Egentlig burde det ikke være så svært at beregne, om brugen af biodiesel udleder mere eller mindre CO2 end fossilt dieselolie. Men så simpelt forholder det sig desværre ikke. Der er nemlig ikke enighed om, hvordan regnestykket skal stilles op.

I en rapport fra foråret 2016 konkluderer miljøorganisationen Transport & Environment, at biodiesel i gennemsnit udleder op til 1,8 gange mere CO2 end den fossile pendant. Tager man det for gode varer, kommer man frem til, at EU-kravet om iblanding af syv procent biodiesel i dieselolien betyder, at EU’s udledning af drivhusgasser stiger med fire procent. Det svarer ifølge miljøorganisationen til 12 mio. flere biler på de europæiske veje. 

Hos EU ser regnestykket dog anderledes ud. EU mener nemlig, at biodiesel udleder mindre CO2 end fossilt dieselolie.

Den store forskel i beregningerne skyldes især forskellige opfattelser af, hvor stor klimabelastningen er, når produktionen af biobrændstof-afgrøder forskubber produktion af fødevare- og landbrugsafgrøder til jord, der ikke bliver dyrket i dag. Det kan for eksempel være skov eller savanne.

Det kaldes landforskydningseffekter eller iLUC (indirect land use change), og det er her langt størstedelen af udfordringerne i forhold til produktionen af biobrændstoffer findes.

Uenigheden om beregningsmetoden for udledningen af CO2 fra biodiesel er desværre ikke det eneste eksempel på, at det kan være svært at overskue, hvad man skal gøre for at opføre sig miljø-rigtigt – og at det som landmand kan være svært at overskue, hvor stor miljøbelastningen er ved en given produktion.

Det er politikerne der beslutter, hvordan produktionen skal foregå.

I tilfældet med biodiesel havde det stor betydning, da EU vedtog krav om, at der skulle iblandes biodiesel i dieselolien tilbage i 2003 og 2004. Det gav et gevaldigt løft i efterspørgslen efter raps, og basis for gode afregningspriser på rapsen.

På samme måde vil det få stor betydning, hvis EU-kommissionens forslag om, at det nuværende loft på syv procent iblanding af biodiesel i dieselolien sænkes til 3,8 procent i 2030.

Vedtages forslaget, kræver det ikke særlige forudsætninger at beregne, at det vil betyde færre gule rapsmarker i det danske landskab samt et gevaldigt indhug i den produktionsværdi på to mia. kroner, som rapsdyrkningen i Danmark bidrager med årligt.

Det er straks mere vanskeligt at beregne, hvor stor miljø-gevinsten vil være ved indgrebet.