Vådt efterår giver plads til forårsudlagt kløvergræs og heste-bønner

Satser på at så vårbyg og hestebønner i denne uge.

"Vi har normalt 50 hektar vinterhvede. Det fik vi ikke sået i efteråret. Derfor får vi et mere travlt forår i marken end normalt", siger Klaus Jørgensen.

Han skal derfor så 81 hektar vårbyg, og som noget nyt sår han 15 hektar hestebønner. Derudover skal der lægges 32 hektar kløvergræs ud i renbestand, ligesom der skal sås 20 hektar rajgræs til frø i en af vårbygmarkerne.

Ejendommen ligger på en meget kølig lokalitet. Derfor var han endnu ikke gået i gang med at så i mandags, ligesom han ikke forventer at kunne så majs før omkring 1. maj.

"Vi dyrker kun tidlige til middeltidlige majssorter. Vi har gennem en årrække været glad for sorten atrium, som med en god fordøjelighed og et højt stivelsesindhold passer godt til vores jerseykøer. Derudover skal vi have sorten sunlight på 21 hektar, hvor vi tager første slæt, inden vi sår majs", siger Klaus Jørgensen.

Han vinterpløjer normalt. I år lod det sig dog ikke gøre. Derfor kom ploven først på arbejde i februar, hvor det også var muligt at udbringe noget af gyllen på morgenfrost.

Faktaboks

  • Jeanette og Klaus Jørgensen driver Højvang ved Gislev.
  • Dannede I/S med sin far i 1998. Købte sin far ud af I/S i 2010.
  • 215 hektar med græs, majs, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og rajgræs til frø.
  • 160 jerseykøer, som malkes med tre robotter.
  • Sidder i Arlas repræsentantskab og area council.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.