Hans Sørensen er den fødte optimist og kalder det ikke problemer, når han bakser med sit præcisionsudstyr.
"Jeg synes ikke, vi kan kalde det hurdler eller problemer. Når man arbejder med noget nyt er der ting, der skal tilrettes, og det lærer vi af. Der er mange ting i verden, der er værre end det", siger han med sit karakteristiske store smil.
Han kan nemlig i virkeligheden godt lide at arbejde med teknologien og få den til at virke bedre og bedre. Et ganske godt udgangspunkt, når man arbejder med GPS, mark- og tildelingskort og maksimal automatisering på 540 hektar. Et landbrug, hvor slutmålet er, at tingene går automatisk.
Tegner marker op påny
Hans Sørensen er på vej, men aktuelt er planen at tegne alle markgrænser i systemet op på ny.
"Det er ikke, fordi de ikke fungerer, men vi har rettet lidt hen ad vejen, og nu tror jeg, at jeg har den fulde opskrift. Så nu gør vi det forfra for at få det fulde udbytte", siger han.
Det koster så en mand på en traktor eller ATV i en uge. Man kunne godt gøre det, når man sprøjter eller sår alligevel, men det er ikke godt nok for ham.
"Når man sår, koncentrerer man sig om at så. Når man tegner kort op, skal man koncentrere sig om at tegne kort op", siger han.
For Hans Sørensen er kortet først præcist nok, når man har besluttet, hvilken vej man smider plovfuren, når man har lagt sig fast på, hvilken rute man følger, når man vender traktoren også i de spidse hjørner, hvor man kan være i tvivl. Og når det ligger helt fast, hvilke ind- og udkørsler man bruger hver gang. Det skal samtidig være vejledning for traktorførerne fremover, så alle gør det ens. Samtidig skal nogle markskel langs en markvej rettes ud, så man kan køre mere lige.
"Når alt er systematiseret, behøver vi ikke en traktorfører. Så sender vi bare traktoren af sted", griner han, fordi han ved, det ikke vil være sådan i de første mange år.
Den helt konkrete anledning til at tegne markerne i systemet op på ny er, at han havde fået lavet for mange marker. De år, hvor han slår dem sammen for at dyrke hvede, skulle han stå og skifte mark og tildelingskort med mere midt i marken.
"Det er lidt irriterende. Jeg vil hellere have det som en stor mark, så der kun er et tildelingskort, og vi kan stadig dyrke to forskellige afgrøder i marken i de år, vi vil det", siger han.
Én såmaskine, to kort
Ellers bygger Hans Sørensen bare på præcisionssystemet løbende uden at kalde det ’hurdler’, selv om journalisten meget gerne vil høre om problemer. Her i efteråret vil han for første gang køre med to tildelingskort på såmaskinen. Et, der styrer såmængden, og et, der styrer den fosforgødning, som kornet får med fra efteråret af.
"Der er lidt udfordringer med teknikken, men det kan nok lade sig gøre", siger han.
Næste år vil han i gang med at spotsprøjte. Sprøjten kan godt differentiere på dyserne, men der skal kort til at fortælle den, hvor ukrudtet er.
Droneplaner
"Jeg kunne tænke mig at kontrahere med en droneflyver til at kortlægge græsukrudt. Vi kan ikke nå det selv", siger han.
Derefter kan han pletsprøjte. Han er usikker på, hvad han kan spare.
"Det koster at få markerne overfløjet, men især, hvis man kan tage græsukrudt i opløbet, så det ikke breder sig, er der noget at spare på den lange bane. Kemien bliver heller ikke billigere, men det gør det at flyve med drone", siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer