Video: Landmand tog hjem med en ny idé til bedriften efter lokal revy

Hans Sørensen er ekspert i at netværke sig frem til løsninger på de udfordringer, han har i sit landbrug. 

Er landmænd sådan nogle, der bare er ligeglade med naturen og omgivelserne? Sådan opfatter Hans Sørensen sig absolut ikke, men han synes, at det nu og da er som om, at andre ser sådan på landbruget. 

"Idéen om at lave blomsterstriber fik jeg, efter jeg var med i den lokale revy, hvor nogle snakkede om, at landmænd bare er ude efter profit og altid dyrker helt ud til hegnet osv.", fortæller han.

Han ville godt vise, at det ikke forholder sig sådan, og så tog han hjem og såede et par kilometer blomsterstriber.

Dette er blot et enkelt eksempel på, hvor Hans Sørensen griber nye ideer, og med et åbent sind kan han finde folk at sparre med næsten alle steder, hvor han kommer: Til konfirmation, til sport hos montøren og selvfølgelig også i erfagrupper og landboforeningen. 

Hans Sørensen er kåret som Fremtidens Landmand af LandbrugsAvisen i kategorien teknologi, fordi han er foran de fleste med at udnytte teknologiens muligheder.

Du kan læse mere om Hans Sørensen og hans bedrift her.
 

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle