Video: Vigtigste nøgletal er biomasseindekset - det handler ikke kun om penge

Det er ikke nok at sætte udstyr på traktor og gødningsspreder. Det er lige så vigtigt at fodre udstyret med de informationer, der skal til for at optimere i marken.

Lige nu er Hans Sørensen i gang med at tildele gødning til vinterhveden. Det sker ad flere gange, og præcisionsudstyret bruges til at fordele gødningen optimalt i marken.

"Her er biomasseindekset det vigtigste nøgletal jeg har, for det viser, hvor der er behov for mest gødning, og hvor der ikke er brug for så meget", siger han.

Lige nu bruger han det biomasseindeks, som han har fra Crop manager 20. november, som har fotograferet markerne fra satellit.

"Det kunne også have været en anden dag. Det gælder om at finde en dag, hvor det var klart vejr", siger han.

Næste gang, han skal ud med gødning, har han måske indlæst nye og mere ajourførte data.

Faktor 0,7

I samarbejde med planteavlskonsulenten har han besluttet sig for at styre efter, hvor biomasseindekset siger faktor 0,7.

"Vi tildeler lige nu 40 kg N pr. hektar i gennemsnit. Der hvor biomasseindekset er 0,7 får det 40 kg, men vi graduerer fra 20-60 kg, så hvis biomasseindekset er under 0,7, giver vi mere gødning, og er det over 0,7 giver vi mindre gødning", forklarer han.

Det er et stort fremskridt, at Hans Sørensen har fået kort, traktor og redskaber til at snakke sammen, så gradueringen kører automatisk og præcist. Sådan var det ikke i begyndelsen.

"For 3-4 år siden havde vi kort med ud i traktoren og justerede manuelt på tildelingen efter om kortene var mørke, grønne eller brune, mens vi kørte", siger han.

Bortset fra gyllen graduerer han al tildeling af gødning i markerne, der får handelsgødning 3-4 gange.

Hvor meget sparer du ved at graduere?

"Jeg forventer ikke at spare på gødningen. Jeg forventer at fordele den mere optimalt, så jeg undgår lejesæd og får lettere høst og højere udbytte", siger Hans Sørensen.

Planen er også at graduere PK-gødningen til efteråret.

"Jeg synes, jeg kan se forskel på overvintringen og planternes beskaffenhed i de dele af marken, hvor tallene ikke er for lave", siger han.

Ikke kun penge

Forventningen til merudbytte ligger omkring 200-300 kg hvede pr. hektar, og det kvælstof, der bliver til udbytte, bliver til penge og forsvinder ikke ud i vandmiljøet, påpeger han.

200-300 kg hvede ekstra pr. hektar lyder måske ikke voldsomt, men præcisionsudstyret bruges også til ukrudtssprøjtninger og svampebehandlinger.

"Hvis vi kan få det til at virke i forhold til ukrudt med pletsprøjtninger frem for at sprøjte hele marken, bliver det en stor besparelse", understreger han.

En af de lavest hængende frugter er tidsler, mener han. Man kan ikke se dem, når man sprøjter, men laver man sprøjtekort lige før høst, hvor man kan se dem, kan man bruge disse året efter.

"Det handler ikke kun om penge. Det handler også om ’license to produce’. At vi viser, at vi gør, hvad vi kan for at minimere miljøpåvirkninger", siger han.

Se videoen