Vilde udbytter i vinterbyg - trods tørke

Ugen På Spidsen: Vinterbyg har klaret tørken bedre end forventet på en del lerjorde - ikke mindst i årets sortsforsøg.

Vinterbygarealet har været stødt faldende de senere år, og ligger nu på det laveste areal siden 1980erne. Arealet er på 57.000 hektar i år, hvor det var over det dobbelte for blot seks år siden. Højdepunktet var 200.000 hektar i midten af 1990erne.

Der kan være mange årsager til det faldende areal, men afgrøden har nok ry for at være lidt sårbar i dyrkningen. Det skulle man dog ikke tro, når man ser på udbytterne i årets sortsforsøg. Her har vinterbyg klaret sig overraskende godt, når man tager den langvarige tørke i foråret/forsommeren i betragtning.

Vilde udbytter

Gennemsnitsudbyttet for de otte forsøg fra alle landsdele ligger på 9,3 hektokilo per hektar - og det er et rigtig flot udbytte, når man kigger på de tidligere års udbytte i sortsforsøgene. Kun overgået af rekordåret 2022, der gav cirka et ton mere. I tørkeåret 2018 lå gennemsnitsudbyttet på 7,1 ton per hektar i vinterbyg-sortsblandingen.

Men nærstuderer man enkeltforsøgene i 2023, bliver man endnu mere imponeret.

I sortsforsøgene i Holeby på Lolland var udbyttet i sortsblandingen på hele 11,8 ton per hektar - enkelte sorter sniger sig endda over de 12 ton. Det er virkelig imponerende, at vinterbyg kan præstere så høje udbytter i et ekstrem tørkeår som i år. Men det lader til, at afgrøden har klaret årets vanskelige betingelser ret så godt, især på den gode lerjord. Måske fordi den i år var rigtig godt etableret fra efteråret af.

Der er dog meget stor variation fra landsdel til landsdel i forsøgene i år - som er større end normalt. Og det er i høj grad knyttet til jordtypen. I den anden ende af skalaen ligger Hjørring i Nordjylland nemlig, hvor jordtypen er betydelig lettere, men hvor der ikke vandes. Her var udbyttet i sortsblandingen knap det halve - 6,3 ton per hektar.

Andre af forsøgene på den lettere jord har dog også givet rigtig godt, men her har man vandet. I Holstebro har sortsblandingen for eksempel givet 11,2 ton per hektar.

Genovervej vinterbyg i sædskiftet

Kigger man på LandbrugsAvisens høstbarometer, har vinterbyg samlet set for hele landet fået indeks 90 i år - altså 10 procent under normaludbyttet i afgrøden. Men det dækker over en variation fra nord til syd. I det sydligste Danmark ligger udbytterne og vipper omkring de 100 procent udbytte (95-105 procent).

Så måske burde man overveje, om vinterbyg burde tages ind i sædskiftet igen - eller dyrkes i et større omfang. I hvert fald på lerjord. Vinterbyg har nemlig flere fordele.

En vigtig fordel er den, vi mangler i år - den tidlige høst. Efter vinterbyghøst vil man altid kunne nå at så raps rettidigt, hvilket kommer til at knibe mange steder i år. Eller nå at så gode efterafgrøder, græsudlæg i renbestand o.l.

God konkurrenceevne mod græsukrudt

Vinterbyg har dog også andre fordele, især hvis vi snakker vinterbyg-hybrider. De har nemlig en meget kraftig vækst både i efteråret og tidligt næste forår, hvor de lægger godt fra land, er gode til at dække jorden, og konkurrerer godt mod ukrudtet.

I England er man faktisk begyndt at så vinterbyg-hybrider på arealer med græsukrudt, da de har en meget bedre konkurrenceevne end hvede, fortæller landskonsulent i korn, Leif Hagelskjær fra Seges.

Det er også noget, hans kolleger på planteværn er begyndt at undersøge nærmere. De understreger dog, at hybriderne skal sås sent, hvis der er græsukrudt. Og da udsæden er bekostelig, kan det blive en dyr fornøjelse. Samtidig er der ikke mulighed for bekæmpelse af græsukrudt i foråret i vinterbyg - det er der i hvede. Men er græsukrudtet blevet resistent, betyder det jo ikke noget.

- Vinterbyg-hybrider er et af de tiltag, vi kigger på - som en del af værtøjspakken til at komme græsukrudt til livs. Det er ikke noget quick-fix - men skal kombineres med mange andre gode tiltag. Men vinterbyg-hybriderne har en rigtig god konkurrenceevne - især i det tidlige forår, hvor de er tidligt i gang og dækker jorden godt, og derfor kan skygge for græsukrudtet, siger landskonsulent Carsten Fabricius, Seges.
 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.