AgroFyn fortsætter med salg af maskiner

Fynboerne kommer ikke til at undvære AgroFyn som maskinhandel.

Rettighederne til navnet AgroFyn tilhører maskinhandler Claus Andresen. Og i det navner åbner han snart igen en maskinhandel på Fyn.

”Jeg arbejder på at fortsætte med at handle med både nye og brugte maskiner fra lokalerne på Industrivej i Ringe," siger Claus Andresen.

I forgårs onsdag indgav han elles konkursbegæring mod sit eget handelsselskab, der benyttede lokalerne i Ringe til salg af nye Horsch maskiner, MGM sprøjter, MAC trailere, Tinaz trailere samt brugte maskiner fra blandt andre Horsch-importøren Stroco-Agro.

Ved konkursbegæringen hed selskabet ’ApS 22. maj 2003’, efter det ti dage tidligere - 3. november - skiftede navn fra AgroFyn.

”Det er min plan, at fortsætte under AgroFyn-navnet på en eller anden måde. Jeg har selv maskiner for mellem seks og otte mio. kr., som ikke er med i konkursen. Og jeg har stadig agentur og import af flere mærker og vil fortsat handle med brugte maskiner,” siger Claus Andresen og fortsætter:

”Det bliver ’business as usual’ - men med en mindre gæld.”

Claus Andresen regner også med, at hjemmesiden www.agrofyn.com fortsætter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.