Enkel teknik vinder Landsskuepris

Vinderne af nyhedspriserne på Landsskuet fremmer både arbejdsmiljø og sikkerhed

Enkle løsninger, der både tilgodeser sikkerhed og arbejdsmiljø var i front, da Landsskuets nyhedspriser blev uddelt.

Vinder blev firmaet Ploveksperten. Ikke med en plov, men med et australsk produkt, der kan regulere dæktrykket uden at man overvåger det.

Det er Jens Iversen, tidligere mangedobbelt Danmarksmester i pløjning, der har startet ploveksperten.

"Når jeg er ude, for at justere plove, skal dæktrykket være ens i baghjulene - også hvis der er tvillingemontering. Det kniber tit. Men så fandt jeg dette produkt, en håndholdt dæktryks-regulator. Den kan både øge trykket og reducere det. Og den stopper, når trykket er rigtigt. Det betyder, at man undgår at dækkene eksploderer", fortæller Jens Iversen.

Bronzen tilfaldt JB maskiner, der har udviklet en kalveflytningsvogn, der kan tilsættes varme og som kan flyttes på en palleløfter. Den mindsker smitterisikoen og har punketrfrie hjul. Strålevarmen sidder i låget, og selve vognen kan højtryksrenses.

Sølvmedaljen gik Vangaard Øko- og Frilandshytter, der har udviklet en multifaringsvogn til flytning og pasning af stipladser i én arbejdsgang. Vognen er konstrueret i samarbejde med økologisk landmand, Thomas Bertram, der sidste år blev Årets Unge Landmand.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.