Er Vertical fremtidens landbrugsmaskine?
Fremtidens Valtra er måske fundet med vinderen af Valtra Design Challenge 2018.

Et østrigsk designteam har taget førstepladsen i en designkonkurrence med noget, der ved første øjekast mest minder om en avanceret palleløfter.

Men der er dog lagt lidt flere tanker bag "Vertical", det køretøj, der netop har vundet Valta Design Challenge 2018 på den italienske Eima-udstilling.

Konkurrencen åbnede tilbage i april måned, og dette års udfordring var at skabe et multi funktionelt køretøj, der kan klare en lang række arbejdsopgaver inden for landbruget. Vertical løb med førstepræmien og 10.000 euro.

Valtra og Case IH tæt på traktortoppenMaskiner 11. oktober · 09:44

Tager sig af det hele

Juryen bag konkurrencen roser vinderteamet for at være meget kreative i den måde, teamet ser fremtidens landbrug på. Blandt andet er afgrøder noget, som dyrkes i flere niveauer, viser billederne.

»Ved første øjekast ligner Vertical en meget specialiseret maskine, men når man vurderer hele systemet i stedet for bare traktoren i sig selv, så viser der sig et alsidig og ekstremt stærkt fremtidskoncept, der tager sig af alt lige fra såning til distrubution af fødevarer«, siger Hans Philip Zachau, Lighthouse Industrial Design og en af dommerne i konkurrencen.

Det er anden gang, Valtra afholder sin designkonkurrence, og denne gang er der kommet 107 forslag ind fra 32 forskellige lande fordelt på seks kontinenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.