Horsch-importør øjner historisk stærk salg i år

Danske landmænd har aldrig købt så meget grej fra Horsch som til den nye sæson, lyder det fra importøren.

Der er rigtig meget nyt Horsch-materiel på vej ud på de danske marker i år.

Ifølge Horsch-importøren, Stroco-Agro i Hammel, så står man i år et med et historisk godt salg hele vejen rundt af teknik til harvning, såning og sprøjtning.

Særligt på sprøjtesiden meldes der med et foreløbigt salg på ca. 30 nye Hosch Leeb sprøjter om et særdeles stærkt salg.  

”Vi er ydmyge og stolte over den tillid mange danske landmænd og maskinstationer viser os ved at vælge Horsch Leeb teknik til plantebeskyttelse. Parametre som driftssikkerhed, rettidighed, stor kapacitet og service er nøgleordene ved valg af teknik til plantebeskyttelse”, lyder det fra importøren i en kommentar.

Blandt de valgte sprøjter er der hele otte styk af den nye selvkørende sprøjte PT 8.300 med en 8.000 liter tank og frihøjde på 1,3 meter.

Sidste år kørte der kun otte stykker af sprøjten i Europa, herunder en i Danmark, i en såkaldt nul-serie. Derudover er der solgt en lang række trailersprøjter med tankstørrelser fra 4.000 til 12.000 liter, oplyses det. Bommene leveres i bredder fra 24 meter og op til hele 42 meter, hvoraf tre styk er leveret med det maksimale vingefang.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.