Horsch kommer med nyt skær efter skuffejerns-princip

Horsch er på vej med med nyt TerraCut skær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Målrettet mekanisk ukrudtsbekæmpelse lancerer Horsch inden længe et nyudviklet TerraCut skær specielt udviklet til præcis øverlig friskæring af alt rodfast materiale.

»TerraCut skæret kendetegnes ved, at et meget tyndt og fladt skær ligger helt vandret, ligesom et skuffejern som vi kender fra havearbejdet og dermed skærer uden at løfte og rive i det rodfæstede materiale, græs og ukrudt«, siger Arne Gejl fra den danske Horsch-importør, WekoAgro Machinery ved Hammel i en pressemeddelelse.

TerraCut skæret passer på alle TerraGrip tænder, som sidder på harverne, Terrano FX, GX, FM og FG samt Tiger LT.

»Med montering på en TerraGrip tand med høj udløsekraft sikres, at tanden ikke giver efter og skæreeffekten er intakt under alle forhold – også i tør og stiv lerjord«, siger Arne Gejl.

Det 40 centimeter brede TerraCut skær sikrer overlap ved tandsporsafstand op til 32 centimeter. TerraCut skæret er belagt med carbid hårdmetal og passer kun sammen med en fire centimeter bred LD Plus hårdmetal belagt skærspids.

TerraCut skæret kan leveres fra juli.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.