Kongskilde er første guldsponsor for VM i pløjning

VM i pløjning 2015 har fået sig sin første guldsponsor i form af Kongskilde.

Kongskilde er de første til at skrive kontrakt som guldsponsor til verdensmesterskabet i pløjning, som afholdes i Thisted, Thy den 3.-4. oktober 2015. 

Guldsponsorerne får eksklusivitet på at markedsføre sig inden for en bestemt klasse under VM'et. For eksempel er Kongskilde den eneste inden for kategorien af plove. 

"Kongskilde har med deres Överum plov støttet pløjesporten og de nationale stævner i årevis, så vi er meget stolte over, at de nu også gerne vil være guldsponsor ved VM" udtaler Karl Kristian Iversen fra LandboUngdom og formand for VM-styregruppen. 

støtter gerne op om pløjesporten

Tommy Overby, Export Sales Manager hos Kongskilde Industries A/S, fortæller at det er naturligt for Kongskilde at støtte VM i pløjning. 

"Vi har et ansvar om at bakke om om konkurrencepløjningen og sammen med den nye generation i landbruget at udvikle fremtidens plove" udtaler Tommy Overby. 

Kongskilde ser det som en fantastisk anledning til at markedsføre deres Överum og Agrolux plove overfor en international målgruppe. 

"Allerede nu arbejder Kongskilde på et særligt VM produkt, der skal lanceres til stævnet, samtidig med at der vil være stor fokus på fremvisning af den nye Överum Vari Flex On-land vendeplov. 

Forventer flere guldsponsorer

Udover Kongskilde, er Thisted Kommune storsponsor for VM i 2015. LanboUngdom forventer at skrive kontrakt med yderligere 3-4 guldsponsorer for at finansiere verdensmesterskaberne. 

I starten af 2015 åbnes der for tilmelding til de øvrige sponsorater i form af sølv-, bronze- og materiale sponsorater. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.