Landbrugsskole shopper traktorer: Fire forskellige mærker

Asmildkloster Landbrugsskole har fået fire forskellige nye traktorer. Maskinerne udskiftes én gang årligt i et samarbejde med de lokale forhandlere.

New Holland, Case IH, Fendt og Deutz Fahr.

Så er der lidt for enhverv smag, når Asmildkloster Landbrugsskoles elever det næste år skal i marken og lære at undgå s'er.

Traktorerne, der er leveret i ugens løb, er af forskellige mærker, fordi skolen ønsker, at deres elever får indblik i forskelligt, nyt grej.

"Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et fantastisk samarbejde med de lokale forhandlere", siger skolens souschef Lars Mogensen.

Traktorerne kunne opleves til skolens åbent hus torsdag aften.

"Vi har ikke tidligere oplevet så mange besøgende til et åbent hus arrangement. Det er vi meget stolte over og tror, at det skyldes, at Asmildkloster Landbrugsskole kan tilbyde nogle gode faciliteter på den nybyggede skole og en høj kvalitet i undervisningen", siger Lars Mogensen, souschef, i en pressemeddelelse.

I starten af januar måned startede 101 elever på grundforløb to, hvilket skolen også er meget tilfreds med. De er glade for at kunne bidrage til, at landbruget har medarbejdere at rekruttere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.