Merlo er nomineret til SIMA 2015 pris

Den italienske teleskopfrontlæsserproducent Merlo er nomineret til prisen SIMA International Award. De nomineres for deres nye avancerede sikkerhedssystem.

Hos italienske Merlo har sikkerheden altid været et fokuspunkt, og det er netop deres nyeste sikkerhedssystem, MTSS (Merlo Transversal Stability System), de nu nomineres til en SIMA International Award for.

Merlos nye MTSS-system kan blandt andet tilbyde en komplet sikkerhedsløsning via integreret styring af langs- og tværgående stabilitet i teleskoplæsserne.

Et af de vigtigste elementer i det nye sikkerhedssystem er en elektronisk styreenhed, der beregner maskinstabilitetens tærskel ud fra oplysninger indsamlet af bommens geometriske system, lastvejningssystemet, udstyrsregistreringssystemet og et langs- og tværgående stabilitetsregistreringssystem.

Afhængigt af bommens geometriske position, den løftede last og det anvendte udstyr, informerer systemet føreren om de sikkerhedsmæssige arbejdsgrænser.

Ud fra disse oplysninger kan systemet dynamisk beregne de langs- og tværgående driftsbetingelser, som teleskoplæsseren kan arbejde inden for uden at kompromittere stabiliteten.

De eksisterende teleskoplæssere fra Merlo er udstyret med MCDC-systemer (Merlo Dynamic Load Control), som er et af markedets mest avancerede sikkerhedssystem til køretøjer, som blandt andet indeholder en funktion for registrering af driftsparametre, automatisk redskabsregistrering, lastvejning og justering af bommens hastighed i forhold til det anvendte udstyr.

Derfor er det en løsning, der går langt ud over EN 15000-standarden.

Merlo sætter på SIMA fokus på den nye Turbo Farmer serie, der udgøres af modellerne Medium, Heavy Duty og Multi Farmer Heavy Duty. De nye maskiner er designet til tunge løfteopgaver, og kan klare op til fem ton.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.