Ny Bednar-såmaskine delvist udviklet i Danmark

Ny Bednar Matador kommer lige fra test- og udviklingsarbejde i Danmark, hvor interessen allerede er stor for den nye maskine. Hal 12, B24:

Når tjekkiske Bednar kører sin nye Matador såmaskine ind på standen i Agritechnica, er malingen kun lige tør, og de endelige forbedringer, som kan tilskrives danske landmænd, er kun lige netop blevet udført, så ny er den.

- Interessen er rigtig stor i Danmark, og mange har hørt om den og spurgt ind til den, blandt andet fordi en del test og udvikling er foregået flere steder i Jylland. De danske landmænd har foreslået forskellige ændringer, og de er blevet rettet, så den nu er klar til den endelige fremvisning på Agritechnica, siger salgs- og produktchef Carl-Johan Hjerpsted, Danish Agro Machinery.

- Det er en såmaskine, som i stedet for discs har en tandsektion, som kan løsne i 30 cm dybde, inden såenheden kommer. Det gør den velegnet til at så raps. Den har to rækker tænder foran med en tandafstand på 37,5 centimeter og som kan flyttes til 75 centimeter. Den kan placere gødning i to forskellige dybder. Såafstanden er på 12,5 eller 16,7 cm, som nok er det, jeg vil anbefale, tilføjer Carl-Johan Hjerpsted.

Matador er en såmaskine, der er primært designet til strip-till dyrkning, og som kan bruges til etablering af forskellige afgrøder og med mulighed for at placere gødning.

Matador MO 6000, som vises i Hannover, er en såmaskine med en arbejdsbredde på seks meter. Maskinen er udstyret med en dobbelt beholder med en samlet kapacitet på 5.000 liter. Desuden kan såmaskinen udstyres med Alfa DrillL 400-såenheden til at så græsfrø eller sneglegift.

Emneord Agritechnica 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.