Semler-koncernen skyder nyt millionbeløb i landbrugsmaskiner

Semler Agro tabte hele egenkapitalen i 2017. Semler-koncernen fortsætter dog sin satsning med nyt kapitalindskud.

Semler Agro får nu tilført 50 mio. kr., så selskabet kan køre videre som en af landets største maskinhandlere. 

Efter store investeringer i bl.a. servicebiler, logistik og omstruktureringer i afdelingerne har John Deere-forhandleren netop leveret et underskud på knap 30 mio. kr. for 2017, som i årsregnskabet betegnes som ”under ledelsens forventninger og utilfredsstillende”.

Underskuddet betyder også, at selskabet i 2017 mistede hele egenkapitalen.

Semler-koncernen, der i sig selv er finansielt meget stærk med en egenkapital i milliardklassen, er dog tilfreds med implementeringen af deres strategiske mål – og erklærer i årsregnskabet, at man samtidig erkender, at det har kostet mere end tidligere forventet.

Selskabet forventer i 2018, at der igen laves et underskud, denne gang i omegnen af 10 til 20 mio. kr., oplyses det i årsrapporten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.