Seneste tal: Traktorsalget har løftet sig efter øv-år
Især John Deere 6R-serien var populær.

Antallet af nyregistrerede traktorer i marts måned, er netop blevet offentliggjort af ND Data.

Hele 229 traktorer med over 30 kW blev det til i marts måned, det er mere end 40 procent flere end samme periode sidste år, hvor der blev registreret 158 traktorer. Ser man på de seneste fem år, er netop 2016 det suverænt ringeste år.

Det var især John Deere, som trak læsset i marts måned – mere end hver fjerde traktor var en John Deere. John Deere registrerede 63 traktorer i marts måned, hvilket er markant flere end resten af feltet.

New Holland registrerede 38 traktorer i marts måned og Case IH 29 traktorer. Massey Ferguson registrerede 27 traktorer. Mens Fendt registrerede 25 traktorer i marts måned og dermed kommer med i top fem.

Danmarks mest populære traktor i 2016 var en John DeereMaskiner 12. januar · 10:54

Claas registrerede 20 traktorer. Med 18 traktorer registrerer Valtra syvende flest. Deutz-Fahr registrerede seks traktorer, mens Zetor og Holder begge registrerede en traktor i marts måned.

Det store antal John Deere-traktorer i marts skyldes især modellen John Deere 6215R, som blev registreret hele 14 gange. Det betyder at næsten hver fjerde John Deere traktor var en model 6215R i marts måned.

John Deere 6R-serie-traktorer solgte generelt godt. De fås både med stor og lille ramme. I alt blev der ifølge statistikken registreret 25 traktorer med 6R initialerne på siden af motorhjelmen. Det betyder, at mere end hver 10. traktor i marts måned var en John Deere 6R-serie-traktor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.