Skjern Maskinforretning øger Samson-lager

Maskinforretningen har fået ny aftale som servicepartner for Samson Agrolize.

Også fremover rykker Skjern Maskinforretning ud med værkstedsbilerne, når en gyllevogn fra Samson har behov for service.

Maskinforretningen har nemlig fornyet ”licensen” som servicepartner for Samons egen maskinhandel, Samson Agrolize, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Efter Samsons opkøb af Gøma betyder det samtidig, at folkene fra Skjern også står klar til at servicere brands som Bomech, Growi og Gøma udover Samsons egne produkter.

Som en del af aftalen har Skjern Maskinforretning sagt ja tak til at øge beholdningen af reservedele.

“Hele områdets reservedelslager bliver styrket. Det har også været afgørende for aftalen, at Skjern

Maskinforretning er meget selvkørende og er villige til at øge lageret betragteligt,” lyder det fra Jens Ole

Hejlesen, eftermarkedschef Samson Agrolize i en kommentar.

Hos Skjern Maskinforretning kalder Kaj D. Pedersen service af Samson produkter for en vigtig del af forretningen.

Samarbejdet mellem maskinforretningen og Samson Agrolize startede tilbage i 2016.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.