Smart sprøjteteknologi lukker vigtigt hul i markedet

CNH er ny samarbejdspartner hos One smart spray, som udvikler kamerabaseret spotsprøjtning.

Selv om du er glad for din Puma eller din T7’er, er det nok lidt for tidligt at glæde sig til at få en selvkørende sprøjte fra Case IH eller New Holland med noget af markedets mest avancerede sprøjteteknik ombord ud at rulle i danske marker.

CNH har netop meldt ud, at de nye samarbejdspartnere i det fælles Bosch- og BASF-projekt One smart spray, der udvikler lynhurtig kamerabaseret sprøjteteknik til ukrudtsbekæmpelse i samarbejde med markedsledende sprøjteproducenter.

CNH går med i One smart spray

95 procent effekt i marken

New Hollands selvkørende Guardian-sprøjte og Case IH’s selvkørende Patriot-sprøjte, begge med op til 6.000 liter tank og op til 36 meter bom, markedsføres primært uden for Europa, især på det nordamerikanske og det australske marked.

New Hollands sprøjte skiller sig ved at have en frontmonteret bom, mens Case IH-sprøjten designmæssigt mere minder om f.eks. Hardi Evo.

Med CNH-samarbejdet får One smart spray, som i forvejen samarbejder med Amazone, Dammann og AGCO i Europa og Stara i Brasilien, dermed dækket endnu et vigtigt marked.

De første brugererfaringer tyder ifølge One Smart spray egne oplysninger på, at der med deres spotsprøjtningsløsning kan opnås en bekæmpelseseffekt på over 95 procent og en økonomisk besparelse på op til 60 procent, afhængig af afgrøde, ukrudtstryk og middelvalg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.