Tilbyder nu mejetærsker på leje: - Specielle tider kræver specielle løsninger

Maskinhandler Palle Kjærsgaard tilføjer for første gang mejetærskere til sin udlejningsflåde.

Først kom tilbuddet på at leje en traktor.

Fremover tilbyder maskinforretningen S.D. Kjærsgaard også udledning af mejetærskere. Til den nye sæson står der tre Case IH Axial Flow 8250 med 35 fod skærebord til rådighed til udlejning. Interesserede landmænd kan leje den i tre år.

- Landbruget er verdensmester i at face udfordringer. Det er særlige tider, og særlige tider kræver særlige løsninger. Vi ser fortsat konsolidering i landbruget. Store landmænd får endnu mere jord, og skal vurdere, hvordan de får mere kapacitet ind til det korte høstvindue, mens andre overvejer, som de selv skal drive det nogle år til eller lade andre stå for at passe jorden. For dem kan en mejetærsker være en stor investering. Her giver vi mulighed for at kunne se ind i en fast udgift og risiko for en mere begrænset periode, siger direktør Palle Kjærsgaard, S.D. Kjærsgaard.

De tre maskiner, som i forvejen er den mest populære model hos S.D. Kjærsgaard, tilføjes til maskinforretningens udlejningsflåde, der også tæller 12 traktorer. Som udgangspunkt skal mejetærskeren overvintre hos landmanden, men kan for et beløb også stå hos maskinhandleren, oplyses det.

Vil I ikke hellere sælge maskinen end leje den ud?

- Jo, det vil vi også gerne. Vi tænker da også, at en snak om leje også kan føre til, at man snakker om, det er en den rigtige model at købe en mejetærsker. Vi kommer også med et nyt tilbud til finansiering med løbetid over ti år, som kan være et godt alternativ, hvis det er den horisont, man kigger på, siger han.

Hvad koster det så?

- Det skal folk ringe og spørge vores udlejningsmand om. Vi har testet prisen på nogle kunder, som siger, at det ikke er helt ved siden af markedet, siger han med et smil.  

I siger, at det er landmændenes særlige situation, som er årsag. Bunder det ikke også af maskinbranchens særlige situation?

- Vi vil jo selvfølgelig gerne have nogle maskiner ud i markedet. Til det hører, at vi skal høre efter, hvad kunderne har lyst til, og her kan vi høre, at når nogen af dem, som bliver større, så ved de ikke, om de skal være endnu større eller, at det kan være en stor kapitalinvestering af købe en maskine for ham, som skal stoppe om fire til fem år. Vi står også med et renteniveau, som kun har toppet, så vi siger her, at vi skal ikke lade en, jeg vil ikke sige krise, men korrektion i markedet gå til spilde, siger han.  

Hvordan er markedet for mejetærskere?

- Det stikker ikke af. Det er afventende. Det er en af de største kapitalomkostninger i landbruget, og prisen på penge er højere for tiden. Vi har solgt okay til kommende sæson okay, men vi er ikke der, hvor vi skal være endnu, siger han.

Lejeaftalerne skal indgås senest fra fra starten af juni, og med en længerevarende tidshorisont, oplyses det.    

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.